Maersk foreslår tidligere Adidas-direktør til bestyrelsen

Maersks ikoniske hovedsæde i København. Foto: Vita M. / Unsplash
Maersks ikoniske hovedsæde i København.

A.P. Møller-Maersk foreslår den forhenværende Adidas-direktør Kasper Rørsted som nyt bestyrelsesmedlem for den danske rederigigant.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er lagt op til nyt blod i bestyrelsen hos A.P. Møller-Maersk, når rederigiganten den 28. marts afholder ordinær generalforsamling. I en kortfattet pressemeddelelse oplyser Maersk nemlig, at de foreslår, at Kasper Rørsted vælges som nyt medlem af bestyrelsen.

Danskeren, der er født i 1962, har massevis af international erfaring fra roller som administrerende direktør for både Adidas og den tyske kemikoncern Henkel, ligesom han sidder i bestyrelsen for Siemens.

Maersks bestyrelse består i øjeblikket af Robert Mærsk Uggla, Marc Engel, Amparo Moraleda, Arne Karlsson, Bernard L. Bot, Julija Voitiekute, Marika Fredriksson og Thomas Lindegaard Madsen.

Powered by Labrador CMS