Spændende video: Følg en kvindelig kadet hos Svitzer
Svitzer har for nyligt startet et nyt rekrutteringsprogram op, som skal tiltrække flere kvindelige søfolk til både branchen og rederiet.
Blot 1,5 procent af besætningsmedlemmerne i det Maersk-ejede rederi Svitzer er kvinder, men et nyt rekrutteringsprogram med fokus på Asien, Mellemøsten og Afrika skal nu hjælpe med at tiltrække flere kvinder til både branchen og rederiet.
På uddannelsesforløbet, som er opstartet i Egypten, er 12 kvinder for nyligt startet, og i videoen her, kan du møde kadetten Nayera Elgendy, som giver et spændende indblik i både træningsprogrammet og hendes ambitioner og drømme for fremtiden.