Hapaq-Lloyd overtager ejerandel fra APM Terminals

Wilhelmshaven - Containerterminal JadeWeserPort. Foto: Eurogate
Wilhelmshaven - Containerterminal JadeWeserPort.

Maersk-ejede APM Terminals har solgt sin ejerandel i den tyske containerhavn i JadeWeserPort i Wilhelmshaven til containerrederiet Hapaq-Lloyd.

Offentliggjort Sidst opdateret

Danske APM Terminals, der er ejet af Maersk, har solgt sin ejerandel på 30 procent i den tyske containerhavn i JadeWeserPort i Wilhelmshaven til containerrederiet Hapaq-Lloyd.

Hapaq-Lloyd overtager dermed 30 procent af containerterminalen og 50 procent af aktierne i jernbaneterminalen på JadeWeserPort, mens de resterende 70 procent forbliver hos Bremen-terminaloperatøren, Eurogate.

Hapag-Lloyd, der er hjemmehørende i Hamborg og primært har brugt byen som containerhavn, har endnu ikke meldt ud, om købet betyder, at de fremover vil sende deres containerskibe til Wilhelmshaven.

At APM Terminals har solgt ud i havnen er ikke den store overraskelse for selskabet, der har en lang historik med løbende køb og salg af terminaler i tilpasning til, hvordan havneselskabet læser udviklingen.

Med forbehold af godkendelse fra kartelmyndighederne forventes kontraktlukning inden for få måneder.

Powered by Labrador CMS