APM Terminals indgår samarbejde med kinesisk kranproducent

Det danske havneselskab APM Terminals og den kinesiske kranproducent Shanghai Zhenhua Heavy Industries Company Limited har indgået et strategisk samarbejde om udvikling af blandt andet terminaludstyr.
Det Maersk-ejede danske havneselskab APM Terminals og den kinesiske kranproducent Shanghai Zhenhua Heavy Industries Company Limited (ZPMC) skal i fremtiden samarbejde om udvikling og implementering af automatiske kraner og andet terminaludstyr. Det oplyser de i en pressemeddelelse.
”Med dette partnerskab udnytter vi vores 23-årige samarbejde mere effektivt; et samarbejde hvor APM Terminals viser et stærkt engagement i forhold til ZPMC, og til gengæld modtager prioriteret fabrikskapacitet, adgang til de bedste ressourcer, aktiv involvering i produktudvikling ud fra vores behov, og en forpligtelse til at fastholde partnerskabet på lang sigt,” lyder det i pressemeddelelsen fra APM Terminals CEO, Morten Engelstoft.
Foruden samarbejdsaftalen APM Terminals ligeledes bestilt 18 STS-kraner, ni terminalkraner, og reservation af produktionskapacitet til yderligere 25 STS-kraner og 62 terminalkraner i fremtiden.