Danske Maritime har store forventninger efter nytårstale

Administrerende direktør Jenny Braat. Foto: Danske Maritime
Administrerende direktør Jenny Braat.

Erhvervsorganisationen Danske Maritime har store forventninger efter statsministerens nytårstale, hvor blandt andet udenlandsk arbejdskraft var på tapetet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Et af emnerne i statsministerens nytårstale var danske virksomheders behov for at kunne skaffe nok dygtige medarbejdere – herunder fra udlandet. I den maritime industri bruger mange virksomheder både meget tid og mange kræfter på at finde de ønskede medarbejdere, og det vil være yderst velkomment, hvis international rekruttering gøres væsentligt nemmere, siger Jenny Braat, Danske Maritimes administrerende direktør.

”Statsministerens nye toner i forhold til udenlandsk arbejdskraft er længe ventet, og en positiv overraskelse set i lyset af, hvor passiv regeringen indtil nu har været på denne agenda. Virksomhederne i den maritime industri har i hele landet brug for at kunne rekruttere globalt til de meget specialiserede job, som både er branchens styrke og svaghed. Vi er blandt verdens dygtigste og mest anerkendte maritime industrier og oplever stor efterspørgsel i hele verden, men som andre danske brancher har vi kæmpe udfordringer med at skaffe nok kompetente medarbejdere. Derfor er det vores håb, at regeringen både vil være villig til at sænke lønkravet i Beløbsordningen, villig til at se på en udvidelse af Positivlisten over særligt efterspurgte kompetencer og villig til at se fast track-ordningen efter i sømmene, så det bliver nemmere at få ansatte hertil også i kortere perioder,” siger Jenny Braat.

Et andet vigtigt emne var en mulig CO2-afgift i relation til luftfart. Her kan det undre, at talen ikke berørte skibsfart.

”Det er fin ambition at stræbe efter CO2-neutral indenrigsflyvning, men det kan undre, at regeringen ikke i samme åndedrag nævner vores indenrigstrafik til søs. Vi har i jo alt 66 indenrigsfærger, og en del af dem har over 40 år på bagen. Siden da er der sket store teknologiske fremskridt til gavn for både den grønne omstilling, driftsomkostningerne, brugerne og naboerne. Så en del af færgerne bør skiftes ud, og andre bør have en kraftig opgradering. Sidste år blev en mindre pulje til grøn omstilling af færger revet væk, så den bør følges op af langt flere øremærkede midler snarest. At flyve grønt er ikke lige rundt om hjørnet, men vi kan sejle grønt allerede fra i år, hvis regeringen og kommunerne er villige til at foretage de nødvendige investeringer,” siger Jenny Braat.

Samtidig er det vigtigt, at nye afgifter bruges til gavn for netop den grønne omstilling. Målrettede investeringer er med til at afgøre tempoet og påvirker virksomhedernes konkurrenceevne, som for eksportbranchernes vedkommende stadig er belastet af corona.

”Før man pålægger danske virksomheder en ny afgift, er det helt afgørende, at vi samtidig taler om, hvor disse penge så kanaliseres hen. Danske Maritime har i relation til skibsfart foreslået, at en mulig CO2-afgift skal retur til branchen i form af en fond til grøn omstilling. Nu foreslår luftfartsbranchen det samme, og det bør regeringen lytte til. I praksis er det utrolig omkostningstungt at udvikle nye brændstoffer, design, motorer og andet udstyr, som muliggør den grønne omstilling. Så midlerne skal bruges til målrettet forskning, udvikling og innovation – fremfor eksempelvis at blive flyttet over til forbrug i den offentlige sektor. Midlerne skal komme virksomhederne selv til gode, med henblik på at sikre vækst, omsætning og arbejdspladser i hele landet. Samtidig er der brug for et langt større fokus på eksporterhvervene, hvis indtægter udgør en stor del af fundamentet i dansk økonomi. Mange danske virksomheder kæmper fortsat med internationale rejserestriktioner og alle coronaens øvrige negative konsekvenser. Det havde klædt statsministeren at sende opbakning og opmærksomhed i retning af netop den del af dansk erhvervsliv. Det er der brug for!,” siger Jenny Braat.

Powered by Labrador CMS