VIKING Life-Saving Equipment åbner af ny bådfabrik i Norge

VIKINGs nye fabrik i Norge
Offentliggjort

VIKING Life-Saving Equipment investerer i en ny topmoderne produktionsfacilitet i Arendal i Norge, og styrker derved sin position indenfor bådfremstilling. Den nye bygning dækker 3.400 kvm og er designet til at opfylde kravene til high-end freefall-både i offshore-segmentet og til specialbåde i forsvarssegmentet.

VIKING har allerede bådproduktionsfaciliteter i Kina, Grækenland og Norge, og er markedsleder inden for redningsbåde og hurtige redningsbåde til kommerciel skibsfart, offshore og forsvarssegmenter. Den nye investering skal sikre, at virksomheden er godt rustet til at styrke sin position yderligere på sine målmarkeder. 

Odd Ivar Støle, Sr. Director Manufacturing, VIKING Norge og Grækenland udtaler: "Vores nye facilitet giver os mulighed for at drive vores innovationsdagsorden og udvide vores produktportefølje yderligere. Fra en strategisk beliggenhed ved kysten vil vi have alle de muligheder, vi har brug for til at udvikle og konstruere bådene samt at teste dem grundigt til søs." 

Med 175 medarbejdere på hovedlokationen i Arendal og i alt 320 ansatte på seks andre lokationer har VIKING en betydelig tilstedeværelse i Norge. Odd Ivar Støle forventer, at den nye fabrik yderligere vil etablere virksomhedens Arendal-base som dens ”center of excellence” for redningsbåde og daviter.

"Med de nye faciliteter vil vi forbedre effektiviteten og arbejdsmiljøet for vores medarbejdere. Bygningen er desuden energieffektiv på grund af brugen af energibrønde i jorden, hvilket vil reducere energiforbruget med op til 70 % i forhold til den tidligere fabrik. Vi er meget glade for at kunne bruge denne fremragende bygning,” slutter Odd Ivar Støle. 

Om VIKING

VIKING Life-Saving Equipment A/S fremstiller, markedsfører og servicerer sikkerheds- og brandslukningsudstyr til passager- og fragtskibe, offshore-installationer, havvindmøller, fiskefartøjer, flåder, helikoptertjenester, brandvæsen og fritidsyachter rundt om i verden.

VIKINGs produkter beskytter passagerer og besætning på mange af verdens største krydstogtskibe og fragtskibe, og vi er med til at sikre forhold for arbejdere på nogle af verdens mest avancerede offshore-platforme.

VIKING er et privatejet selskab, grundlagt i 1960. I de senere år opkøbte VIKING det norske firma Norsafe, hvis redningsbåde har været brugt over hele verden siden 1904, og Drew Marines FSR-division, en af verdens tre største udbydere af Marine Fire Service.

Powered by Labrador CMS