Efter stridigheder: Nu kommer Grønland forrest i Arktisk Råd

Foto: Ken Mathiasen / Unsplash

Grønland rykker nu foran Danmark i Arktisk Råd. Det kommer efter stridigheder mellem de to regeringer i rigsfællesskabet.

Offentliggjort

Fremover vil det være Grønland, der taler først og underskriver aftaler i Arktisk Råd. Sådan lød det torsdag fra statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde på Marienborg, hvor regeringen holdt rigsmøde med repræsentanter fra Grønland og Færøerne.

Udmeldingen kommer efter en uge, hvor samarbejdet mellem de to lande har været i vælten, efter Grønlands udenrigsminister Pele Broberg afviste at tage imod 1,5 milliarder kroner i en arktisk kapacitetspakke, der var godkendt af den tidligere grønlandske regering.

Múte Bourup Egede, der er formand for den grønlandske regering, Naalakkersuisut, glæder sig over, at Grønland nu rykker frem i hierarkiet i Rigsfællesskabet.

“Jeg er glad for, at vi får en større og mere central rolle. Det har længe været ønsket i Grønland. Vi skal være herrer i eget hus. Målet på sigt er grønlandsk selvstændighed,” siger han.

Powered by Labrador CMS