Den maritime julekalender – 3. december

Hos Maritime Direct tæller vi ned til julen ved at kigge tilbage på årets sjoveste, skøreste, skæveste, vigtigste og mest skelsættende historier. Glædelig 3. december.

Arsenalet i Venedig

I den sene middelalder var Venedig ikke en turistby, men en maritim stormagt. Ikke mindst takket være det store skibsværft Arsenalet, der byggede skibe på samlebånd og blev en forløber for nutidens industrianlæg.

Af M/S Museet for Søfart

Venedig spiller en hovedrolle i den globale søfartshistorie. I dag er Venedig mest kendt som en eventyrlig turistmagnet eller for store kulturbegivenheder som Biennalen og den årlige filmfestival. Men i Venedigs storhedstid var byen en stenrig maritim stormagt, der dominerede Middelhavets søveje og handelen fra Østen til Europa.

På Marco Polos tid omkring år 1300 var Venedig hjemsted for 36.000 søfolk og over 3000 skibe. Skibene ankom til byen med luksusvarer som silke og krydderier fra Østen, der blev spredt fra Venedig til Europa.

Det var den handel, der gjorde Venedig til en ekstrem velhavende stormagt og et centrum for politik og diplomati. Hemmeligheden bag byens store succes og velstand i perioden fra 1200-tallet til 1500-tallet var den venetianske flåde og ikke mindst byens dygtige skibsbyggere og det gigantiske skibsværft Arsenalet.

På M/S Museet for Søfart i Helsingør kunne man i begyndelsen af året se særudstillingen ‘VENEDIG – Havets magt’, der viste, hvordan havet gennem tiden både har givet byen stor velstand og store problemer. En del af udstillingen fortæller om verdens største skibsværft Arsenalet, der også bliver anset for at være det første eksempel på et stort statsejet industrianlæg. Arsenalets banebrydende skibsværft og den ve netianske flåde er kernen i fortællingen om, hvordan den lille italienske republik blev en maritim stormagt og storpolitisk spiller.

Skibsbyggeri på samlebånd

Arsenalet blev grundlagt omkring år 1100 af Doge Ordelafo Faliero og udviklede sig over flere omgange til at blive det største industrikompleks i Europa. Da skibsværftet var på sit højeste, bredte værftet sig over et område, der svarer til en femtedel af hele Venedig. Arsenalet begyndte som det første skibsværft nogensinde at fordele arbejdet over flere værksteder og bygge skibe på samlebånd i stil med nutidens fabrikker. Det enorme anlæg rummede et utal af værksteder til de forskellige dele af byggeprocessen, og værftet beskæftigede tusindvis af arbejdere. Dermed blev Arsenalet det første statsejede industrielle skibsværft i Europa, og efter sigende var produktionen så effektiv, at værftet kunne bygge en galej på en dag.

Skibsværftet blev styret som en moderne fabrik med mange af de arbejdsfunktioner, vi også kender i dag – fra ledere og revisorer til håndværksmestre og arbejdsmænd. Det var skibsarkitekten, der havde det overordnede ansvar, men arbejdet på Arsenalet blev udført af specialister – de såkaldte Arsenalotti.

Håndværkere og specialiserede arbejdere, der vidste alt om fremstillingen af hver enkelt skibskomponent og de mange forskellige arbejdsgange, det krævede, at bygge de venetianske skibe: de lette galejer, de store galejer og galeaserne.

Arsenalet var organiseret i tre ret selvstændige virksomheder: skibsværftet, rebslageriet og våbenfabrikken.

Arsenalet stod ikke kun for selve byggeriet af skibe, men også for udrustningen af skibet – aptering – og vedligeholdelsen af blandt andet skrog, master, planker, pæle, bænke og årer. Værftet stod også for fremstillingen af kabler, reb, sejl, og og så våben og krudt.

Den venetianske galej

Venetianerne udviklede et særligt fartøj, der var designet til opgaven. Fartøjet skulle både være i stand til at forsvare sig og samtidig fragte en stor last med lette, men dyrebare varer fra Østen. I 1300-tallet udviklede de venetianske skibsbyggere triremer galejenen stor-galej eller på engelsk great gally – med tre årer per åre-række med 25 rækker per side. Det vil sige et mandskab på omkring de 200 mand. Galejen var 50 meter langt og havde en lasteevne på cirka 150 tons og det var ofte den skibstype, som staten sendte afsted i konvojer til Østen.

Venetianerne var også dygtige sømænd. Allerede i 1200-tallet begyndte de at bruge navigationsudstyr som søkort og kompas, og det betød, at de også kunne navigere i vinterhalvåret uden at overvintre i fremmede havne. Dermed kunne venetianerne fordoble deres handelskonvojer til Østen, og dermed også fordoble muligheden for indtjening.

Arsenalets effektive skibsbyggeri var en stor og afgørende fordel for Venedig i den evige kamp for at holde rivalerne nede og bevare magten over middelhavet.

For eksempel mistede Venedig sin flåde mod det langt stærkere Genua i 1298, men med Arsenalets ekstremt effektive skibsbyggeri kunne Venedig lynhurtigt stable en ny flåde på benene og dermed undgå at tabe krigen.

Industrispionage og hemmeligheder

Venedig havde mange konkurrenter. Der var indlysende nok mange europæiske naboer, der drømte om at overtage byens indbringende position som bro mellem østen og vesten. Derfor var Arsenalet i sin tid mål for mange nysgerrige besøg og mange forsøgte gennem industrispionage, at finde ud af, hvordan værftet kunne gøre produktionen så effektiv.

I Venedig forsøgte man omvendt at holde deres metoder hemmelige. Man holdt de nysgerrige ude ved at omkranse værftet med en mur og undlod at skrive mål på konstruktionstegningerne. Nogle gange overgik den dyrebare viden fra far til søn. Skibstømrerne havde altså kun deres erfaring og den overleverede viden til rådighed, når skibet skulle bygges. På den måde kunne det venetianske skibsbyggeri blive ved med at være et håndværk, der ikke var så nemt at kopiere.

Først fra det 16. århundrede begyndte man at bruge de matematiske formler, som gjorde det muligt for dem at gentage de samme mål hver eneste gang med en minimal fejlmargin. Ikke mindst derfor er Arsenalets storproduktion noget af en præstation, der har givet det legendariske skibsværft status som et imponerende første eksempel på moderne skibsindustri.

Fra maritim til kulturel stormagt

I løbet af 1600-tallet gjorde fremskridt inden for navigation og sejlads på åbent hav det muligt for europæerne at nå frem til fjerne lande i Asien og Amerika. Det betød at Venedig havde sværere ved at bevare sin position og samtidig smuldrede byens militære magt. Efter næsten tusind års status som stormagt var eventyret for den rige og magtfulde republik endegyldigt forbi i 1797.

Moderne masseturisme gav dog byen nye muligheder for indtjening og Venedig er stadig et vigtigt kulturelt centrum for arkitektur, film og samtidskunst. Når de mange turister i dag besøger Venedig, er det historiske skibsværft stadig en del af attraktionen. Arsenalet er flådestation for den italienske, men også udstillingslokaler under byens verdensberømte kunst– og arkitekturbiennale.