Se de skønne billeder: Overhaling af Orøfærgens ene thruster

Foto: West Marine A/S / LinkedIn

Orøfærgen har nok engang været i dok hos Assens Skibsværft, hvor West-Marine A/S havde deres serviceteknikere forbi for at afmontere den ene thruster.

Offentliggjort Sidst opdateret

For andet år i træk har Orøfærgen været et smut i dokken på Assens Skibsværft, men modsat sidste år, så var besøget helt og aldeles planlagt.

Under det nylige besøg på det vestfynske værft var to serviceteknikere fra West-Marine A/S nemlig forbi for at afmontere den ene thruster, som skulle gennem en overhaling.

Thrusteren blev derfor fragtet til West-Marines værksted i Esbjerg, hvor alt fra lejre, liner, pakninger og O-ringe blev udskiftet, inden teknikerne atter transporterede den tilbage til Assens og genmonterede thrusteren på Orøfærgen.

Mens årets besøg var planlagt, så var sidste års visit på værftet en anderledes hasteopgave, da et fiskenet satte sig fast i det ene af Orøfærgens propellersystem og forårsagede utæthed i propellens pakdåse.

Færgen var derfor nødsaget til at gå i nøddok på Assens Skibsværft, og West-Marines serviceteknikere måtte hurtigt rykke ud for at løse problemet for at færgen altså kunne vende tilbage på sin overfartsrute mellem Orø og Holbæk.

Powered by Labrador CMS