Menneskeskabte giftstoffer fundet i dybhavsgrav i Stillehavet

Prøverne fra bunden af Atacama-graven blev taget med denne ”multiple core sampler”, der her er på vej op med prøver. Foto: Anni Glud / SDU
Prøverne fra bunden af Atacama-graven blev taget med denne ”multiple core sampler”, der her er på vej op med prøver.

Forskere på en dybhavsekspedition har fundet PCB i sediment-prøver fra den mere end 8000 meter dybe Atacama-grav i Stillehavet.

Offentliggjort

Miljøgiften PCB har været forbudt i de fleste lande siden 1970’erne, men det er ikke ensbetydende med, at den ikke længere findes. Nu melder dybhavsforskere, at de har fundet PCB på bunden af Atacama-graven i Stillehavet.

Under deres ekspedition til dybhavsgraven hentede forskerholdet sedimentkerner op, og på fem forskellige lokationer i dybhavsgraven analyserede de for forekomster af PCB. Alle undersøgte prøver af overflade-sedimentet indeholdt PCB.

Studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications, er ledet af professor Anna Sobek fra Department of Environmental Science, Stockholms Universitet og professor Ronnie N. Glud, leder af Danish Center for Hadal Research på SDU. Den videnskabelige artikel kan læses her.

PCB er en forkortelse for Poly-Chlorerede Biphenyler, som dækker over 209 forskellige stoffer. De blev introduceret i 1930erne og har især været anvendt i byggematerialer og tekniske komponenter, men er i dag forbudt i de fleste lande og klassificeret som en svært nedbrydelig miljøgift. PCB kan være kræftfremkaldende og skade forplantningsevnen.

Selvom verdensproduktionen af PCB faldt drastisk i 1970erne, udgør stofferne stadig en miljøfare, og i 2018 viste et studie eksempelvis, at halvdelen af verdens spækhugger-populationer var svækkede af PCB.

Et andet studie har vist, at ådselsædende tanglopper i dybhavet indeholder store mængder PCB.

“Det er tankevækkende, at vi finder spor af menneskelig aktivitet på bunden af en dybhavsgrav; et sted, som de fleste nok opfatter som fjernt og isoleret fra vores samfund,” siger professor Ronnie N. Glud, der som leder af Danish Center for Hadal Research har deltaget i mere end 10 ekspeditioner til dybhavsgrave rundt om i verden.

Disse ekspeditioner har dels bidraget til at aflive myten om, at dybhavsgrave er upåvirkede af, hvad der foregår på overfladen og dels givet os en indsigt i, at der findes et overraskende rigt, aktivt og varieret liv på de største havdybder. Undersøgelserne har også vist, at dybhavsgravene akkumulerer store mængder af organisk materiale og dermed bidrager til oceanernes evne til at opsuge kulstof, der er blevet frigivet til atmosfæren via fossil afbrænding.

Powered by Labrador CMS