Austral vinder million-kontrakt med US Navy
Værftet Austral USA har sikret sig en kontrakt med US Navy til en verdi af 144 millioner dollar.
Skibsværftet Austral USA skal designe og levere to T-ATS-fartøjer til den amerikanske flåde, US Navy. Det oplyser de i en pressemeddelelse.
Ifølge kontrakten skal Austral USA levere de nye fartøjer, som længe har været på amerikanernes ønskeliste, hvor de skal bruges til at supplere de nuværende fartøjer med blandt andet humanitær assistance, eftersøgning og overvågning.
T-ATS-fartøjerne skal derfor designes til at kunne bruges til slæb, bjergnings- og redningsaktioner, og kontrakten har en samlet værdi af 144 millioner dollar.