Se videoen: Rystende baller ryster australsk flåde
Twerking og rystende baller under en ceremoni for det nye australske flådeskib, HMAS Supply, har sat en stor diskussion i gang Down Under. Det skriver flere internationale medier her iblandt BBC.
Der var mere end blot formelle taler og et brassband, der marcherer i takt, da den australske flåde, Royal Australian Navy, lørdag fejrede sit nye skib HMAS Supply. Også dansesgruppen 101 Doll Squadron gav den gas med maritim twerking iført tætsiddende hotpants, og det har nu fået flere politikere til at reagere på den militære begivenhed.
Ord som ”upassende”, ”bizar” og ”seksualiserende” er efterfølgende blevet brugt om både danseopvisningen og et regeringsmedlem har på det sociale medie Twitter i et nu slettet tweet ”beklaget faldet i forsvarets standarder”.
Siden er debatten udvidet til også at kritisere både dansegruppen for koreografien, som bliver kaldt nedværdigende for kvinder, men 101 Doll Squadron, hvis medlemmer alle er indfødte eller af multietniske baggrunde, men de anklager holder ikke, mener danserne.
De anklager i stedet TV-kanalen ABC, der har optaget videoen, der nu er gået viralt, for “vildledende redigering”, som indeholdt “optagelse fra vinkler, som ikke kunne ses af publikum”.
“Vi fandt dette meget uhyggeligt og reflekterer mere over ABCs kameraoperatør og deres behov for at seksualisere disse kvinder og deres dansestykke til deres egen tilfredshed,” siger 101 Doll Squadron i en erklæring.
Hvad synes du? Er dansen for meget eller er der ingen grundt til debat? Se dansen i videoen her
NEW: The Royal Australian Navy commissioned HMAS Supply in Sydney today, and uh….. organised this dance to celebrate pic.twitter.com/OvCYlhhGZG