Se billederne: Stor specialoperationsøvelse i Danmark

Foto: Forsvaret

Danmark har i de seneste uger dannet ramme om den store international specialoperationsøvelse Autumn Waves med deltagelse af maritime styrker fra Danmark, Tyskland, Holland, Belgien, Sverige, Polen og USA.

Offentliggjort Sidst opdateret

Specialoperationssoldater fra en stribe allierede lande har i de seneste uger øvet i og omkring Danmark og Rigsfællesskabet i den store øvelse Autumn Waves. Formålet med øvelsen var at træne indsættelse af maritime specialoperationskapaciteter i rammen af en Multinational Special Operations Maritime Task Group.

Øvelsen var et før- og under scenarie af en aktivering af NATO’s artikel 5 – den såkaldte musketer-ed, hvor et angreb på én alliancepartner skal betragtes som et angreb på alle – mod en ligeværdig modstander, hvor fokus var på konflikthåndtering i Arktis, Norden og Østersøregionen.

Øvelsen dækkede over maritime indsættelser på og under vandoverfladen, infiltration og exfiltration over kysten, ophold på fjendtligt territorie uden ekstern støtte, efterretningsindhentning, ødelæggelse af infrastruktur og neutralisering af fjendtligt nøglepersonel.

Geografisk dækkede øvelsen fra Bornholm til Oksbøl og fra Gedser til Sydgrønland.

Powered by Labrador CMS