Efter brand – Nu er dansk ø-færge tilbage i drift

Faaborg III fik sidste år glæde af tilskuddet. Foto: Faaborg-Midtfyn Kommune
Faaborg III fik sidste år glæde af tilskuddet.

Færgen Faaborg III, der for godt to uger siden måtte på værft efter en brand, er tilbage i drift mellem Faaborg, Lyø og Avernakø.

Offentliggjort

Færgen Faaborg III, der for godt to uger siden måtte på værft efter en brand, er tilbage i drift mellem Faaborg, Lyø og Avernakø. Det skrivet TV2 Fyn.

Færgen var på åbent hav, da en brand i maskinen ombord på Faaborg III, tvang den tilbage i havn. Her lød det fra Fyns Politi, at uheldet skete, da der kom olie på noget udstødning, hvilket antændte en mindre brand i blandt andet et ledningsnet i maskinen.

Siden har først M/F Frigg Sydfyn og siden en færge fra Lollandsfarten ageret vikarer for Faaborg III, men nu er den sædvanlige færge altså tilbage i vandet mellem Faaborg, Lyø og Avernakø.

“Det har været en stor opgave at få gang i færgen igen. I den forbindelse er der også en længevarende test- og godkendelsesprocedure. Det er dejligt at stå her i solskin og være i drift igen,” siger chefskipper på Faaborg III, Kim Mathiesen til TV2 Fyn.

“Vi har fået nogle indikationer af, at det er en knækket maskindel, som har foranlediget at der er kommet dieselolie ud på en varm motordel, som så har forårsaget branden,” siger Kim Mathiesen og tilføjer, at han ikke er utryg over at skulle føre færgen i fremtiden.

Powered by Labrador CMS