Ørsted er fortsat verdens mest bæredygtige energiselskab

Borssele 1 og 2. Foto: Ørsted
Borssele 1 og 2.

For fjerde år i træk kan den danske energigigant Ørsted kalde sig for verdens mest bæredygtige energiselskab.

Offentliggjort

Ørsted rangerer for fjerde år i træk som verdens mest bæredygtige energiselskab i 2022-udgaven af Corporate Knights’ Global 100-indeks over de mest bæredygtige virksomheder i verden.

I den forbindelse udgiver Ørsted nu en håndbog om klimalederskab, som giver anvisninger til, hvordan regeringer og virksomheder kan bidrage til en hurtigere udbygning af vedvarende energi.

Det danske energiselskab har i løbet af de seneste 10 år været i stand til at transformere sin forretning fra fossile brændstoffer til vedvarende energi hurtigere end noget andet større energiselskab. Undervejs har Ørsted udviklet sig til et af verdens førende selskaber inden for udbygningen af grøn energi.

”Jeg er glad for, at Ørsted igen er anerkendt som det mest bæredygtige energiselskab i verden – endda som et af de mest bæredygtige selskaber overhovedet. Vi har transformeret vores virksomhed fuldstændigt for at komme derhen, hvor vi er i dag, og jeg er overbevist om, at bæredygtighed vil være en grundlæggende forudsætning for alle virksomheder om kun få år. Et benchmark som Corporate Knights’ Global 100 skaber en ambition om at nå til tops og spiller på den måde en vigtig rolle i at fremme virksomheders arbejde med bæredygtighed,” siger administrerende direktør i Ørsted, Mads Nipper.

I forbindelse med offentliggørelsen af Global 100-indekset har Ørsted udgivet en håndbog om klimalederskab: ’Getting on track for 1.5 °C – How governments and businesses can supercharge decarbonisation’.

For 2022 bliver et år, hvor regeringer skal revidere deres løfter fra COP26, og hvor investorer og forbrugere sandsynligvis vil øge kravene til virksomheders klimaindsats. Her anviser og peger håndbogen på en række indsatsområder, hvor regeringer og virksomheder kan omsætte deres klimaambitioner til konkrete handlinger, der kan sætte yderligere fart på reduktionen af CO2.

“Action, action, action!” For fjerde år i træk er Ørsted kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab. Hør @NipperMads sætte ord på, hvordan vi holder os på sporet af de 1,5 grader. pic.twitter.com/A3pGe9TPPF

Powered by Labrador CMS