Krisemøde hos lukningstruet redningsstation
Der blev onsdag afholdt et ekstraordinært krisemøde mellem de ansatte og ledelsen hos Skagen Redningsstation efter seks ud af 16 medarbejdere i marts indgav en kollektiv opsigelse.
Krisestemningen er ikke til at tage fejl af hos Skagen Redningsstation efter seks ud af 16 medarbejdere i slutningen af marts indgav en kollektiv opsigelse på grund af uoverensstemmelser med ledelsen.
De mange fratrædelser har sendt redningsstationen på randen af lukning, og derfor blev der onsdag eftermiddag afholdt et ekstraordinært krisemøde mellem stationens ansatte og ledelse. Det skriver TV2 Nord.
Ifølge mediet har yderligere to medarbejde meldt ud, at de vil sige op, hvis der ikke er fundet en løsning på uoverensstemmelserne mellem parterne inden den 1. juni, men det blev dog ikke på krisemødet onsdag, at trådene blev redet ud.
"Temaet for mødet var at sikre bredeskabet på Skagen redningsstation. Vi vil gøre alt for opretholde beredskabet, og finde den bedste løsning," sagde chef for tredje eskadre Mikael A. J. Bill til TV2 Nord efter mødet. Han ville dog ikke forholde sig til problematikken.