Stor evakuering af krydstogtskib efter eksplosion i maskinrummet

Ocean Navigator. Foto: American Queen Voyages
Ocean Navigator.

Et besætningsmedlem er kommet slemt til skade mens omkring 200 personer måtte evakueres, da en generator ombord på et mindre krydstogtskib onsdag eksploderede, mens det lå i havnen ved den amerikanske by Portland.

Offentliggjort Sidst opdateret

Et besætningsmedlem ombord på krydstogtskibet Ocean Navigator blev slemt forbrændt, da der onsdag morgen gik ild i en generator i skibets maskinrum, som efterfølgende eksploderede. Det oplyser flere medier – her i blandt CBS News.

Flere brandslukningsfartøjer – her i blandt to lokale slæbebåde – blev tilkaldt, og det lykkedes hurtigt at få bugt med flammerne.

Til al held lå det 87 meter lange krydstogtskib ved havnen i Portland i den amerikanske delstat Oregon, og de fleste af fartøjets i alt 128 passagerer var på tur på land, da uheldet fandt sted.

Efterfølgende er alle skibets passagerer og de 84 besætningsmedlemmer blevet indlogeret på hoteller rundt omkring i Portland, mens Ocean Navigator bliver renset og tjekket.

Det er endnu uvist, hvad der fik generatoren til at bryde i brand.

Powered by Labrador CMS