Danmarkshistoriens største genopretningsindsats til havs sættes nu i gang

Havnaturfonden skal frem mod 2030 genoprette havnatur for 500 mio. kroner. Det er Danmarkshistoriens største genopretningsindsats til havs. Oplyser Miljø-og Ligestillingsminesteriet i en pressemeddelelse. Aftalekredsen bag Havnaturfonden (S, V, M, RV, SF, EL og K) er nu enige om indsatserne for 2025, hvor 100 mio. kr. skal ud og virke, oplyser Miljø-og Ligestillingsminesteriet i en pressemeddelelse.

Havnaturfonden skal frem mod 2030 genoprette havnatur for 500 mio. kroner. Det er Danmarkshistoriens største genopretningsindsats til havs. Aftalekredsen bag Havnaturfonden (S, V, M, RV, SF, EL og K) er nu enige om indsatserne for 2025, hvor 100 mio. kr. skal ud og virke. 

De nye marine naturgenopretningsprojekter skal i 2025 hovedsageligt etableres i samarbejde med de mange lokale kræfter, der allerede arbejder for at forbedre det danske havmiljø som bl.a. landets kommuner og lokale foreninger. Derfor vil Miljøstyrelsen i 2025 åbne en ansøgningspulje på 29 millioner kroner, hvor kommunerne kan ansøge om midler til at genoprette havnatur ud for deres kyster. Aftalekredsen har besluttet, at der skal være et særligt fokus på projekter i Sejerø Bugt, Samsø Bælt, Sydfynske Øhav og Storebælt. Det er områder, hvor der har været massivt stenfiskeri, og hvor der derfor er behov for genopretning af havnatur. 

Der afsættes også 19 mio. kr. til at genoprette store stenrev ved Lyø og Helnæs i Lillebælt. Stenrev er vigtige leve- og fødesøgningsområder for en lang række arter som fx havkarusse, ulk, stenbider, torsk og havkat, og der kan vokse søanemoner og tangskove. Stenrev har gennem de seneste 100 år været fisket op for at etablere bl.a. havnemoler, og havets dyr har derfor mistet mange af disse vigtige levesteder.

”Vi har i alt for lang tid udelukkende udnyttet og presset havets ressourcer. Nu giver vi tilbage til havet. Havnaturfonden kommer til at bidrage til den mest omfattende genopretning af det danske hav, som vi hidtil har set. Med indsatserne sikrer vi bl.a., at der konkret skabes levesteder til torsken, muslinger og søanemoner. Samtidig overvåger vi indsatserne, så vi kan følge med i, hvordan de virker og bruge det i planlægningen af de fremtidige indsatser,” siger miljøminister Magnus Heunicke og fortsætter: ”Lokale kommuner og foreninger er nøglesamarbejdspartnere, når der skal laves naturgenopretning, og mange har ønsker om at bidrage med konkrete projekter. Det vil vi naturligvis gerne bakke op om, og derfor går en stor del af midlerne i 2025 til at understøtte lokale indsatser, som bidrager til en styrket biodiversitet.”

Flere midler til ålegræsudplantning

I 2024 igangsatte Tænketanken Hav naturgenopretningsprojektet ”Det Store Ålegræsinitativ” med udplantning af ålegræs rundt i landet. Ålegræsbede er hjemsted for et rigt dyreliv af fisk, snegle, muslinger og krebsdyr, ligesom de er opvækstområde for fiskeyngel. Ålegræs fungerer desuden som føde for mange af havets fugle som gråænder og svaner. Aftalekredsen har besluttet at afsætte 4 mio. kroner til at udvide en eller flere af de succesfulde ålegræsudplantninger, som Tænketanken Hav har foretaget. 

Videnopbygning til fremtidige indsatser

Der findes i dag meget lidt viden om, hvordan havbunden ser ud, hvor der er behov for naturgenopretning, og hvilken effekt naturgenopretningsindsatserne har. Derfor igangsatte Miljøstyrelsen i 2024 en kortlægning af den danske havbund i Storebælt. Aftalekredsen har besluttet at udvide denne kortlægning i 2025, så Miljøstyrelsen i tæt samarbejde med GEUS igangsætter en kortlægning af Sejerø Bugt, Sydfynske Øhav, Samsø Bælt, Lillebælt, Sjællands nord- og sydkyst samt Møn. Kortlægningen vil i de efterfølgende år blive bredt ud, så den omfatter mest muligt af det danske havareal.

I 2025 igangsættes også vidensopbygning om sameksistens mellem havvindsanlæg og marin natur - et nyt område med begrænset viden, også internationalt. Der afsættes 3 mio. kr. til et samarbejde med en videnspartner, der skal danne grundlag for, at udvikling af vindenergi kan ske under de bedst mulige vilkår for havnaturen. 

Samtidig er aftalepartierne enige om, at de indsatser, der bliver igangsat, bliver overvåget, så effekterne kan måles.