Maersk investerer i produktion af biomethanol

Mærsk præsentere et super kvartalsresultatFoto: Maersk
Mærsk præsentere et super kvartalsresultat

A.P. Møller Maersk har via sit corporate venture selskab Maersk Growth investeret i det amerikanske firma WasteFuel, der vil omdanne affald til biomethahol.

Offentliggjort

Blot tre uger efter det danske rederi A.P. Møller Maersk offentliggjorde en indkøbsaftale om e-methanol i Europa har skibsgiganten endnu engang taget et skridt i den grønne retning.

A.P. Møller Maersk har nemlig via sit corporate venture selskab Maersk Growth investeret i det amerikanske firma WasteFuel, der vil omdanne affald til biomethahol. Det oplyser rederiet i en pressemeddelelse.

“Vi ved, at det vil være meget udfordrende at skaffe en tilstrækkelig mængde grønt brændstof til vores metanoldrevne skibe, da det kræver en betydelig produktionsrampe globalt. Samarbejde og partnerskaber er nøglen til at skalere produktionen og distributionen af bæredygtige brændstoffer, og vi ser frem til at gøre præcis dette med WasteFuel,” lyder det fra VP og Head of Decarbonisation i A.P. Møller Maersk, Morten Bo Christiansen.

Morten Bo Christiansen tiltræder i tillæg til investeringen desuden som nyt bestyrelsesmedlem i Wastefuel.

Powered by Labrador CMS