Slut med stillestående vindmøller i blæsevejr
Tidligere blev elproduktion op mod 1000 GWh fra danske vindmøller årligt stoppet på grund af manglende udbygning af det tyske elnet. En ny metode til såkaldt modhandel har dog medført, at nærmest ingen danske møller siden er blevet stoppet.
Danske vindmøller står ikke længere stille på grund af utilstrækkeligt tysk elnet – de får lov til at snurre, og der kommer dermed meget mere grøn energi ud i elnettet. Det er den tydelige konklusion, efter en ny metode for modhandel mellem Tyskland og Danmark trådte i kraft sidste år.
Tidligere blev op mod 1000 GWh elproduktion fra danske vindmøller årligt stoppet, fordi det tyske elnet ikke er blevet udbygget i takt med de senere års massive udbygning af grøn energi i Nordtyskland og Danmark.
Til sammenligning var hele det årlige danske elforbrug i 2021 på 36.650 GWh, og det år blev der slukket for danske møller i et omfang, der svarer til 7,3 procent af den samlede danske vindmølleproduktion.
I sidste halvår af 2023 var omfanget nede på mellem 0-10 GWh, skønner Energinet. Der mangler stadig data, som præcist kan sige, om det er nærmere 0 end 10, men der er under alle omstændigheder tale om et drastisk fald, lyder det fra afdelingsleder for Elmarked i Energinet, Johannes Bruun.
“Det er godt for klimaet og den grønne energiproduktion. Vindmøllerne blev jo ikke sat op for at stå stille,” siger han.
Elnettet flyder over
Nordtyskland har ligesom Danmark udbygget massivt med vindmøller og solceller de senere år. Men når det blæser meget, kan det tyske elnet ikke følge med og transportere strømmen sydover til de store byer og industriområder, hvor der er brug for den.
Fordi der er en flaskehals i elnettet, ville det nordtyske og danske elsystem i blæsevejr ‘flyde over’, hvis vindmøllerne fortsatte med at producere. Der ville blive produceret for meget strøm i forhold til forbruget og elnettets evne til at transportere strømmen, og elsystemet ville komme i ubalance og potentielt bryde sammen.
De tyske regler er imidlertid skruet sådan sammen, at det er ‘allersidste mulighed’ at skrue ned for Tysklands egen grønne elproduktion. Derfor vælger Tyskland at betale andre for at reducere elproduktionen – eller øge elforbruget – eksempelvis ved i flere år at betale danske vindmøller for at stoppe.
“Fordi det tyske behov for modhandel voksede og voksede år for år, endte det med at nå et omfang, hvor det var uholdbart at fortsætte med den hidtidige markedsløsning. Ikke bare mængderne, men også priserne for at nedregulere steg og steg. Det nye markeds set-up er en langt bedre løsning for både samfundsøkonomien og klimaet, fordi der nu er mange flere, som kan byde ind og skrue ned eller slukke for elproduktionen,” siger Johannes Bruun.
Godt for samfundsøkonomi og klimaet
Helt konkret er modhandlen flyttet fra regulerkraftmarkedet til intraday-markedet. Det har blandt andet betydet, at det ikke kun er danske elproducenter, der kan byde ind med nedregulering. Elproducenter i resten af Norden kan også deltage – for eksempel ved at gemme vandet i magasinerne i de nordiske vandkraftværker, mens danske vindmøller får lov at snurre. Herudover er det blevet nemmere for elforbrugere at deltage ved at skrue op for forbruget og sikre balancen. Endelig kan ‘tradere’ nu også deltage og sørge for, at der bliver skabt en fornuftig balance mellem de forskellige markeder.
“Da de nye modhandelsregler blev indført, var der en del kritik fra danske elproducenter, der som følge af større konkurrence under de nye regler, ville miste en del af den tyske betaling. Men jeg mener, at det første halvår har vist, at den nye ordning ikke bare har skabt langt mere konkurrence og lavere priser, men også er lagt bedre for klimaet,” lyder det fra Johannes Bruun.
