Flotte fotos: Særligt forskningsfartøj anløber Brest

Den polske katamaran Oceanograf. Foto: Blue Water
Den polske katamaran Oceanograf.

Danske Blue Water er udnævnt som agenter for spændende anløb af polsk katamaran i forbindelse med forskningsprojekt.

Offentliggjort

Som en del af European University of the Seas (SEA-EU) europæiske alliance for promovering og styrkelse af det videnskabelige samarbejde mellem University of Brest og fem andre tværfaglige universiteter foretager katamaranen Oceanograf sin første havforskningssejlads.

Under sejladsen vil katamaranen anløbe de fire europæiske havne; Gdansk i Polen, Kiel i Tyskland, Brest i Frankrig og Cadiz i Spanien.

Oceanograf, som ejes af Faculty of Oceanography of Gdansk, er et af de mest moderne forskningsfartøjer, som opererer i Østersøen. Dets begrænsede dybgang gør det muligt at navigere i større flodmundinger.

Med ni videnskabsfolk ombord under den nuværende forskningssejlads er målet blandt andet at analysere mikroplast på vandoverfladen og i aflejringerne på bunden, at tage prøver af gasser i aflejringerne samt at tage luftprøver. Efter anløb af Gdansk, Kiel og Brest har Oceanograf nu sat kurs mod Cadiz.

Hos Oceanografs kaptajn var der stor tilfredshed med Blue Waters service, som modtog flotte ord med på vejen fra skibets chef.

“En stor tak til Blue Water for super service og support. Vi har virkelig værdsat jeres gæstfrihed under vores ophold i Brest,” lyder det fra kaptajnen ombord på Oceanograf.

“Vi er stolte over udnævnelsen som agenter for Oceanograf under det første forskningssejlads. Det er et interessant projekt, og vi håber at få chancen for igen at byde skibet velkommen til Brest i forbindelse med kommende forskningsarbejde,” siger Assistant Manager Port Agency hos Blue Water Brest, Eline Roty, der var koordinator for anløbet af Brest.

Den polske katamaran Oceanograf.
Den polske katamaran Oceanograf.
Den polske katamaran Oceanograf.
Powered by Labrador CMS