Tricon og Blue Water i samarbejde om logistikudfordringer

Tricon. Foto: Blue Water Shipping
Tricon.

Tricon og Blue Water arbejder tæt sammen om at finde de helt rigtige løsninger til virksomhedens transporter via vej, sø, luft og kurer.

Offentliggjort

Med hovedsæde i Kolding producerer Tricon styretavler og elektronik til hele verden. Det kræver bredtfavnende og kompetente logistikløsninger. I dag varetager Blue Water alle Tricons udenlandske forsendelser til og fra Kolding, fabrikken i Ungarn og resten af verden.

“Blue Waters medarbejdere er altid hurtige til at hjælpe, hvis der opstår spørgsmål eller udfordringer. Jeg oplever, at medarbejderne er meget specialiserede og dygtige, og derfor formår Blue Water at fungere som en rigtig god sparringspartner, så vi altid får skræddersyet den bedste løsning til opgaven,” lyder det fra Tricon-direktør, Kenneth Lund.

“Fordi vores behov forstås af Blue Water, finder de naturligt frem til nogle løsninger, som giver rigtig god mening set fra vores forretning. En optimeret og gennemarbejdet forsyningskæde skaber værdi for os, og i sidste ende sparer vi både tid og penge,” siger han.

Noget andet der er unikt ved samarbejdet med Blue Water, er den personlige kontakt, som Tricon ikke har oplevet ved andre transportudbydere. Den betyder nemlig, at udfordringer bliver løst, når de opstår, og fleksibiliteten er stor begge veje, hvilket er gavnligt i et presset transportmarked.

“Ligesom Blue Water er det indenfor transport og logistik, er Tricon specialister indenfor deres område. Derfor vil vi selvfølgelig gerne sikre, at deres logistikflow fungerer upåklageligt, så de kan være garant for en god service og levering til tiden overfor deres kunder. Vi har en god dialog, og derfor er vi også rigtig glade for at have Tricon som en loyal kunde,” siger Christina Skolander Tønder, Manager Sales Executive ved Blue Water og Tricons faste kontaktperson.

Powered by Labrador CMS