Valfarter til Sverige – Fire gange så mange bookinger som sidste år
Danskernes interesse for at overnatte i naturen på en komfortabel måde er steget kraftigt siden 2020, og Sverige er et yndet rejsemål for naturnære ferieoplevelser.
Hos færgerederiet Stena Line ser man en positiv udvikling i sommerens bookingtal på ruten Grenå-Halmstad, som på nuværende tidspunkt er fire gange højere sammenlignet med sommeren 2021. Det er særligt naturoplevelser, der trækker på gæsterne.
Danskernes interesse for at campere og overnatte i naturen er steget kraftigt siden 2020. I følge brancheorganisationen Camping Outdoor Danmark var 2021 året, hvor danskerne for alvor fik øjnene op for denne type ferie. 2021 satte rekord i campingovernatninger.
Mange danskere ønsker dog at kombinere friluftslivet med komfort og luksus, hvilket Sverige kan tilbyde, og dette, peger Stena Line på, kan være en af årsagerne til, at rederiet oplever et stigende antal bookinger for den kommende sommer.
“Vi oplever, at vores danske gæster er meget begejstret for den smukke naturoplevelse, som Sverige tilbyder. Lige nu er vores bookingtal på ruten Grenå-Halmstad rigtig gode, og er på nuværende tidspunkt fire gange højere sammenlignet med højsæsonen sidste år. Stena Nautica, som sejler fra Grenå til Halmstad, er særligt eftertragtet hos danskerne da det er en hurtig og afslappende måde at komme til den idylliske svenske vestkyst,” siger Group Marketing & Acquisition Manager hos Stena Line, Julia Kronberg.