COP28: Fire maritime ønsker til handling

COP28 i Dubai er skudt i gang og vil de næste knap to uger danne ramme for hundredvis af drøftelser om den globale klimasituation. På FN’s årlige, internationale klimakonference forsøger verdenssamfundet at bevæge sig i en positiv retning i fællesskab. Det er en velkendt udfordring at nå til enighed på tværs af lande og til tider modsatrettede interesser, men et af de helt store emner i år bliver udfasning af fossile brændstoffer. Beregninger viser, at 2023 bliver det varmeste år nogensinde, så noget skal ske, og det haster.

Dette gælder også for den globale trafik til søs, der tegner sig for tre procent af den globale CO2-udledning. Danmark har verdens sjette største handelsflåde, som selv har peget på behovet for international regulering i relation til brændstoffer, men for at stimulere den teknologiske udvikling og sikre en effektiv grøn omstilling af verdens samlede flåde, skal der mere til.

På den baggrund peger Danske Maritime som den maritime industris brancheorganisation på fire konkrete punkter, hvor man fra dansk side bør gå forrest og skubbe på for at få udviklingen op i gear:

• Styrket energieffektivitet. Beregninger viser, at grønne brændstoffer langtfra gør det alene. Det er nødvendigt at få styrket energieffektiviteten markant, hvis vi skal nå målsætningerne fra IMO om en klimaneutral skibsfart i 2050. Dette kræver målrettede investeringer i udviklingen af nye og bedre teknologier, flere globale krav til fartøjers energieffektivitet, øget brug af standardisering og mere kontrol. Danmark er førende på en række områder, og dette skal underbygges – til gavn for såvel det globale klima som den danske maritime industris mulighed for eksport. 
• Flere offentlige investeringer i maritim forskning, udvikling og innovation.Den maritime industri investerer hvert år millioner i at videreudvikle eksisterende løsninger og at udvikle nye teknologier til understøttelse af fremtidens klima- og miljøkrav til den internationale søfart. 90 pct. af industriens varer og serviceydelser går til eksport, hvor virksomhederne er oppe imod hård konkurrence på verdensmarkedet, men hvor de i sammenligning med konkurrerende lande opnår langt mindre opbakning fra den danske stat. Det efterslæb bør indhentes, så Danmark kan bevare og gerne styrke sin position på verdensmarkedet, hvor danske løsninger og dansk kvalitet i stor stil efterspørges – ikke mindst af de store skibsbygningsnationer.
• Øget brug af danske fartøjer som testplatforme. Det har stor betydning for afprøvning af nye fremdrivningsformer, at danske udstyrsproducenter kan teste nye systemer og teknologier ombord på danske fartøjer. Her bør danske myndigheder overveje, hvordan offentligt ejede fartøjer kan bidrage – i kombination med privatejede fartøjer. Vellykkede danske demonstrationer af teknologi i praksis er vigtige for eksport af nye løsninger til andre lande. Dette gælder både for brændstoffer og andre teknologier, som kan bidrage til et lavere klimaftryk.
• Markante globale afgifter på fossile brændsler. Det er kontraproduktivt for den grønne omstilling til søs, at traditionelle brændstoffer fortsat er langt billigere end grønne alternativer. Først i det øjeblik, hvor sort fremdrivning er dyrere end grøn fremdrivning, kan vi forvente, at den grønne omstilling for alvor rykker globalt. Det er dog centralt at sikre, at afgifterne bliver i branchen og investeres i fremtidens maritime teknologier og produktion af fremtidens grønne brændstoffer.

På COP28 er en række danske virksomheder repræsenteret og får i den danske pavillon og ved diverse arrangementer lejlighed til at præsentere danske synspunkter og styrkepositioner. Men det vigtigste arbejde foregår mellem topmøderne, lyder det fra administrerende direktør i Danske Maritime, Jenny Braat.

“Det tager tid at blive et foregangsland, men vi ved, at det bliver bemærket, når et land tydeligt og effektivt tager fat på et konkret problem. Det kan rykke noget på den politiske dagsorden globalt, og derfor er det vigtigt, at Folketinget og andre vigtige danske aktører er meget tydelige klimadagsordenen, hvor det maritime er et godt eksempel på en dansk styrkeposition. Den danske maritime industri arbejder selv på højtryk for at få både IMO’s målsætninger og FN’s verdensmål realiseret i praksis, og vi har kunder i hele verden, som står klar til at implementere nye løsninger, så snart de er klar. Derfor har vi både behov for både en stærk stemme ved topmøderne og en målrettet politisk prioritering og indsats imellem møderne. I begge sammenhænge så vi gerne, at vores maritime, teknologiske formåen kom til at fylde endnu mere, fordi der er et kæmpe potentiale. Både i de fire punkter, men også i det hele taget,” siger Jenny Braat.

På dagens første dag af COP28 har landene vedtaget en ny klimafond for tab og skader til klodens fattige lande og mennesker i de områder af verden, som er og har været udsat for voldsomme skader på grund af klimaforandringer. Netop på dette område har Danmark været frontløber ved på sidste års topmøde som det første land at give løfter om at ville bidrage, hvilket blandt andre EU, USA, Kina og værtslandet Emiraterne nu har fulgt op i den fælles aftale.