Stor brand hærger live stock carrier i Spanien

Elbaik i flammer
Elbaik i flammer

Husdyrtransportskibet Elbeik brød fredag ud i voldsom brand. Ingen kom til skade ved branden.

Offentliggjort

Live stock carrieren Elbaik, der normalvis bruges til at transportere kvæg i Middelhavet, brød fredag pludselig ud i en stor brand, mens skibet lå forankret ud for Tarragona i Spanien.

18 besætningsmedlemmer blev hurtigt evakueret inden et brandhold gik ombord på skibet og satte ind mod flammerne med vandkanoner.

Der er endnu ikke meldinger om skibets tilstand efter branden, som formentligt startede i et rum eller en kabine på et lavere dæk og derfra hurtigt spredte sig til andre dele af skibet.

Til al held ventede skibet på at skulle læsses med kvæg, da ulykken indtræf, hvorfor ingen dyr kom til skade ved hændelsen.

Elbaik trak tidligere på året overskrifter, efter det blev afsløret, at fartøjet var blevet nægtet indrejse til flere lande i Middelhavet i flere måneder på grund af mistanke om udbrud af kvægsygdommen bluetongue.

Læs mere om den historie her: Til søs siden jul – Nu bør kvæg destrueres, siger dyrlæger

Powered by Labrador CMS