Spændende video: Sådan trænes redningsaktioner på havet
Det er et stort set-up, der er planlagt ned i mindste detalje, når søværnet, hjemmeværnet, politiet og brandvæsenet sammen afholder øvelse af redningsaktioner på havet.
Når man laver redningsøvelser på havet bruger man figuranter, teaterrøg, sminke-blod og fiktive scenarier, som skaber en realisme, som giver den bedste træning for øvelsesdeltagerne. Deltagerne kender ikke scenarierne på forhånd, og på den måde laver man et rollespil, hvor alle bliver udfordret af ukendte situationer, som de skal reagere på.
Søværnets skibe og redningsbåde har sammen med blandt andet redningshelikopteren, Hjemmeværnet, politiet, brandvæsen netop trænet forskellige redningsaktioner på havet ud for Grenå. Der var blandt andet brand ombord, sårede, røg og nødstedte i redningsflåder. Alt sammen spillet af figuranter, som bliver instrueret i rollen.
Se den spændende video, hvor vi får et bedre indblik i, hvordan redningsaktioner på havet udfoldes.