Uhyggelig video: Her kollapser bro over vigtig vandvej
En bro kollapsede i sidste uge over den indiske flod Ganges. Det var anden gang, at byggeriet, der skulle have været færdigt i 2020, gik galt.
En endnu ikke færdigbygget bro i Indien har nok engang skabt overskrifter verden over. Det skete, da en godt tre kilometer lang bro, der er ved at blive bygget over floden Ganges, i sidste uge kollapsede – for anden gang på godt et år. Det oplyser flere medier her i blandt Times of India.
Dele af byggeriet, med det lidet mundrette navn Sultanganj-Aguwani Ghat Bridge, faldt nemlig allerede i april sidste år i den for hinduerne hellige flod, og dengang lød forklaringen, at kraftig vind og regn havde fået konstruktionen til at dratte i vanden.
Flere kritiserede efterfølgende dog byggeriet og anklagede bygherren for at bruge materialer af dårlig kvalitet for at spare på udgifterne til projektet.
I sidste uge var den så gal igen, da store dele af broen atter kollapsede, men denne gang er der endnu ikke kommet en forklaring på, hvad der ligger til grund for hændelsen.
Til al held er der ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med kollapset, men det er nu uvist, hvornår broen, der skulle have været indviet i 2020, vil stå færdig.