Dansk tankrederi i massivt opkøb – Udvider med 32 skibe

Hafnia Henriette. Skibet her er ikke stedet, hvor den unge kvinde blev udsat for voldtægtsforsøg. Arkivfoto: Hafnia
Hafnia Henriette. Skibet her er ikke stedet, hvor den unge kvinde blev udsat for voldtægtsforsøg.

Tankrederiet Hafnia har opkøbt rederiet Chemical Tankers og overtager dermed 32 tankskibe.

Offentliggjort

Det danske tankrederi Hafnia, der er ejet af Singapore-baserede BW Group, har opkøbt rederiet Chemical Tankers (CTI). Det oplyser de i en pressemeddelelse. Med opkøbet overtager Hafnia derfor CTI’s 32 produkt- og kemikalietankskibe.

“Tilføjelsen af CTI-flåden vil hjælpe med at øge vores modstandsdygtighed overfor volatile markeder og skabe en mere bæredygtig og fremtidssikret transportvirksomhed, der vil omfatte evnen til at transportere methanol, foruden mange andre laster,” lyder det fra Hafnia-CEO, Mikael Skov i meddelelsen.

I alt drejer de 32 nye skibe sig om 18 Handysize-, 8 Intermediate- og 6 MR-tankskibe, og med overtagelsen vokser Hafnias opererede flåde til 233 tankskibe.

Hafnia har betalt for overtagelsen med 21 procent af aktierne i selskabet, som nu altså ejes af CTI’s tidligere ejere.

Powered by Labrador CMS