Her er alt hvad du skal vide om Danmarks nye containerterminal

Foto: By & Havn

By & Havn og Copenhagen Malmö Port (CMP) er enige om principperne for en ny containerterminal i Ydre Nordhavn i København.

Offentliggjort Sidst opdateret
  • Prisen for at anlægge den nye containerterminal inkl. kraner, vejadgang og øvrige faciliteter forventes at blive omkring 800 millioner kroner. 
  • Containerterminalen får to nye containerkraner, en mulighed for kajlængde på op til 550 meter og en vanddybde ned til 12,5 meter. Det er 2,5 meter dybere end den nuværende containerterminal har. Hertil nye og moderne havnefaciliteter og erhvervsbygninger. 
  • Med placeringen af den nye containerterminal i Ydre Nordhavn optimeres ligeledes besejlingen til terminalen til gavn for alle rederier, der kommer til at anvende terminalen. 
  • Der gøres plads til, at terminalen løbende kan udbygges i takt med, at godsmængderne øges og nye logistikvirksomheder m.v. kommer til. 
  • Den eksisterende terminal på Levantkaj udgør cirka 140.000 kvadratmeter. Når den nye terminal i Ydre Nordhavn er fuldt udbygget, vil den udgøre cirka 165.000 kvadratmeter. 
  • Området, hvor terminalen placeres, er en del af et nyt jordopfyld på i alt 100 hektar i Ydre Nordhavn. Udover containerterminal skal dette område blandt andet også rumme en 28 hektar ny, stor naturpark. 
  • Der er udarbejdet VVM (miljøvurdering) for anlæg af den nye containerterminal og meddelt miljøgodkendelse af projektet. 
  • Flytningen af eksisterende containerterminal åbner op for den videre byudvikling af Levantkaj, der skal udvikles til et nyt og bæredygtigt boligområde i Nordhavn.
Powered by Labrador CMS