Lynetteholm: Første del af stormflodssikringen af København er synlig

I det tidlige forår placerede gravemaskiner på to store arbejdspramme de første sten til Lynetteholms stendæmninger, og i denne uge er den første del af dæmningen dukket frem over vandoverfladen. Dermed er det første store skridt til færdiggørelsen af Københavns fremtidige stormflodssikring taget.

Den første fase af Lynetteholm bliver en lang stendæmning, en slags mole, der bliver over en kilometer lang og snor sig ud fra den østlige del af Refshaleøen i en stor bue over mod Nordhavn. Den kommer på sigt til at ligne et naturligt bugtet kystlandskab, og bliver konstrueret af sten og en kerne af sand, som stenene bygges op omkring.

“Vi har været i gang med projektet i mange måneder efterhånden, så for os var det stort, da vi gik i gang med stenarbejderne, og det er om muligt endnu større nu, hvor de første resultater af vores arbejde kan ses med det blotte øje. Det er et enormt projekt. Størrelsesmæssigt svarer det til, at vi under vandet bygger et fire-fem etager højt hus, der er 65 meter bredt og lidt over en kilometer langt,” siger projektansvarlig fra Per Aarsleff A/S, Ulrik Andreasen.

Lynetteholm er en vigtig brik i den fremtidige stormflodssikring af København.

“Vi kan se, at der bliver trykket meget store vandmasser ind i havnen mod byen, når der er stærk nordøstlig vind. Og det problem bliver kun større, når vi ser på fremtidsprognoserne for både vandstandsstigninger og forekomsten af stormfloder. Så der er brug for at lukke havnen mere til, hvis vi vil undgå oversvømmelser i fremtiden. Anlægget af Lynetteholm er første del i den plan,” siger administrerende direktør i By & Havn, Anne Skovbro.

Problemet blev tydeligt med stormen Malik i foråret 2022 og stormen Bodil i december 2013. Efter stormen Bodil var vandstanden i havnen 1,68 meter. Det er en meget konkret udfordring for en gammel by som København, hvor bolværkerne er cirka to meter høje. Ifølge fremskrivninger bliver vandmasserne kun større, og det samme gør risikoen for oversvømmelser af beboelse, erhverv og infrastruktur som eksempelvis den københavnske metro. Det er de scenarier, som Lynetteholm kan være med til at forebygge.

“I fortiden anlagde vi også øer og fæstninger i vandet for at forsvare vores byer mod fjender udefra. I dag er truslen bare en anden: Vi skal forsvare os mod havvandet. Men vi skal tænke nyt, for en moderne by skal jo ikke være et forsvarsværk med golde diger og mure. Vi skal bygge multifunktionelle løsninger, som kan bruges på flere måder, og som giver noget tilbage til byen og københavnerne.” siger Anne Skovbro.

Derfor bliver Lynetteholm ikke bare et dige, men også et rekreativt område, som københavnerne kan bruge til at gå tur med hunden, løbe, lege eller tage en dukkert.