Første spadestik til nye bygninger på Kalundborg Havn
Kalundborg Havn er kommet et skridt nærmere sine nye kombinerede faciliteter til Toldstyrelsen og til Veterinær- og fødevarekontrollen, samt værksteds-, depot- og velfærdsfaciliteter til havnens eget brug.
Der var strålende sol over Kalundborg, da den vestsjællandske havn mandag havde inviteret til første spadestik på Ny Vesthavn, hvor to helt nye bygninger skal opføres.
Der er tale om kombinerede faciliteter til Toldstyrelsen og til Veterinær- og fødevarekontrollen, samt værksteds-, depot- og velfærdsfaciliteter til havnens eget brug, og byggerierne blev mandag markeret med første spadestik i strålende solskin.
Den ceremonielle start blev foretaget af havnedirektør Bent Rasmussen, entreprenør Jesper Simonsen fra ingeniørfirmaet Jesper Simonsen, Managing Director Mikael Gutman fra APM Terminals Nordics, samt havnebestyrelsesformand Jesper Wienmann Hansen.
“Veterinærkontrollen er en nyskabelse. Den har vi ikke i øjeblikket, men den er faktisk nødvendig, hvis containerterminalen skal kunne tage imod visse typer gods bl.a. fødevarer og Kalundborg Havn vil med denne investering få yderligere godsmængder gennem containerterminalen. Men vi skal ikke glemme, at vi også er i gået i gang med at opføre en ny bygning, som skal indeholde faciliteter til vores egne folk,” lød det blandt andet fra Jesper Wienmann Hansen om de to bygninger, som nu bliver opført på Ny Vesthavn tæt på containerterminalen.