Video: Feederskib tippede rundt i spansk havn

Foto Port of Castellón
Foto Port of Castellón

Ti personer blev kastet i havnebassinet, da et feederskib mistede stabiliteten og vendte rundt i den spanske havneby Castellón fredag aften.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ti personer blev kastet i havnebassinet, da det 2.085 dwt store Panama-flagede feederskib Nazmiye Ana mistede stabiliteten og vendte rundt ved Centenario-kajen i den spanske havneby Castellón fredag aften. Ulykken skete, da fartøjet var i gang med en lasteoperation.

To besætningsmedlemmer fra feederskibet blev så hårdt kvæstet, at de blev sendt til behandling på et nærliggende hospital, mens to personer – et besætningsmedlem og en havnearbejder – fortsat ikke er fundet efter ulykken.

Havnemyndighederne har lagt flydespærringer rundt om skibet for at inddæmme udslip af brændstof fra det 35 år gamle skib, og fem dykkerhold leder fortsat efter de savnede.

Continúan las labores de búsqueda de los dos desaparecidos. pic.twitter.com/ls0PQtiyYD

Powered by Labrador CMS