Skønne billeder: Overhaling af gear på offshore support fartøj

Der har været travlhed på West-Marines værksted i Esbjerg henover sommeren, hvor offshore support fartøjet Wind Innovation har fået overhalet to gear.
Offshore support fartøjet Wind Innovation har i løbet af sommeren været en tur forbi Esbjerg Havn, hvor skibet blandt andet fik overhalet to gear.
Det er rederiet CBED Holding A/S, et datterselskab til Monjasa A/S, der ejer Wind Innovation, og rederiet havde ønsket to serviceteknikere fra West-Marine A/S tilknyttet projektet, der under projektledelse af en tekniker fra Brunvoll AS skulle stå for den gennemgribende overhaling af begge gear.
I detaljer bestod arbejdsopgaven i at afmontere gearene, og efterfølgende udskifte lejere på West-Marines værksted, inden gearene igen skulle monteres i skibet.


