Se videoen: Sådan boarder søværnet skibe under missioner

“Go go go go go”.

Gummibådsføreren råber igennem vind og saltvand, at boarding-holdet skal springe ombord på det fartøj, som skal inspiceres. Gummibåden hugger op og ned i bølgerne, mens den prøver at holde sig langs rælingen på det store stålskib, som boarding-holdet skal boarde.

Kampklædte og bevæbnede soldater fra fregatten Willemoes springer fra gummibåden ombord på hjemmeværnskutteren Apollo, der i dagens øvelsesscenarie er et fragtskib ud for Yemens kyst, som er mistænkt for at sejle med smuglergods og våben i strid med de internationale regler og embargoen.

Straks ombord sørger holdet for at sikre hinanden ved at positionere soldater langs ræling, hjørner og gemmesteder med våbnene klar, mens andre fra boardingholdet afsøger skibet for trusler, fx våben, eller smuglergods, fx narko. Samtidig opsøger holdet skipper og beder resten af besætningsmedlemmerne samle sig på agterdækket, så de kan overvåges. Boardingen af Apollo er i gang.

“Man boarder et skib for at undersøge fartøjets hensigter og planer og for at undersøge, om der foregår ulovligheder, eller om man har venligtsindede hensigter. Det er en vigtig kompetence for Søværnet, derfor øver vi det ofte,” siger Allan Nielsen, kaptajnløjtnant og sektionschef for blandt andet Søværnets basisuddannelse og uddannelse i boarding og håndvåben på Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed.

“Når man boarder, kan man både blive mødt med en lodslejder, hvis skibet er venligtsindet eller også skal man tiltvinge sig adgang – med magt om nødvendigt. Begge dele er noget, som boardingholdet skal kunne håndtere,” siger han.

Det er centralt sømandsskab at kunne boarde et skib. Det er blandt andet noget, som besætninger på fregatter skal kunne, for at en fregat kan udfylde sit fulde magtspektrum.

Når danske fregatter deltager i internationale missioner, som for eksempel den, som fregatten Iver Huitfeldt deltog i i Hormuz-strædet, eller når en dansk fregat som Esbern Snare er på piratjagt i Guineabugten, er det nødvendigt at have besætningsmedlemmer ombord, som kan boarde. For hvis ikke skibet kan gå ombord på for eksempel et tilbageholdt skib og afsøge det for mennesker, smuglergods eller våben, eller for at afhøre besætningsmedlemmer, kan fregatten ikke løse sin fulde opgave.

“Vi har forpligtet os internationalt til at have kapacitet til at kunne boarde skibe som en del af Søværnets opgaveløsning, primært i internationale missioner. Det kan være, når man vil forhindre smugling af mennesker, våben, narko eller andre ting. Så kan vi være med til at forhindre det eller opklare det,” siger Allan Nielsen.

“Det kan være både store fragtskibe og mindre fiskefartøjer, man boarder. Ulovligheder har det med at foregå alle vegne,” siger Allan Nielsen.

Førnævnte boardingsituation er naturligvis blot et øvelsesscenarie, og Apollo er i virkeligheden en marinehjemmeværnskutter og farvandet ligger ikke på havet ud for Yemen, men i stedet ud for Frederikshavn, og besætningsmedlemmerne ombord taler pæredansk og er alle frivillige hjemmeværnsfolk, der i dagens anledning spiller rollerne som udenlandske besætningsmedlemmer. Men ellers kunne scenariet godt være realistisk.

De kursister på uddannelsen, som bliver sendt ned i maskinen og her oplever at diesellugt og søgang tilsammen giver dem kvalme og søsyge, vil sikkert rapportere, at scenariet er ganske realistisk. For en stund er boardingholdets kampkraft reduceret en smule, da tre holdmedlemmer må på dækket i frisk luft for at bekæmpe søsygen, før de igen er klar. Men det er også en del af uddannelsen: At opleve et realistisk maritimt miljø, hvor søgang betyder, at man både skal holde sig godt fast for ikke at vælte, og at man kan opleve søsyge, imens man løser sine opgaver.

Det er nyttig læring, da flere af kursisterne ikke har deres sædvanlige gang på et skib. Kursusholdet er sammensat af mennesker fra flere dele af Forsvaret, således foreksempel tidligere MP’er i Flyvevåbnet, der endnu ikke har udviklet de nødvendige “søben”.