Stopper prisstigning – Containergigant fastfryser spotrater
Det franske containerrederi CMA CGM stopper alle stigninger i spotrater frem til februar 2022.
Mens verdens containerrederier i det seneste år at tjent kassen på de stigende frfragtpriser, så har det franske containerrederi CMA CGM nu valgt at stoppe alle stigninger i spotrater frem til februar 2022. Det meddeleler rederiet.
En ubalance mellem udbud og efterspørgsel har ellers sendt priserne på himmelfart, men for at “prioritere de langsigtede relationer med kunderne” har CMA CGM nu altså valgt at handle på udviklingen.
“Selvom de markedsdrevne stigninger i spotraterne forventes at fortsætte i de kommende måneder, har gruppen besluttet at stoppe yderligere stigninger på alle ruter, der er opereret under gruppens brands,” hedder det i en udtalelse fra CMA CGM.
Det franske containerrederi har ellers gjort sit for at holde priserne nede, ved at øge kapaciteten af sin opererede flåde med 11 procent siden slutningen af 2019.
Det er ifølge rederiet sket gennem en erhvervelsen af både nye og brugte skibe, ligesom containerflåden er øget med 780.000 teu over de sidste 15 måneder.
CMA CGM forventer desuden at tage imod yderligere 26 skibe inden udgangen af 2021.