Se videoen: Hvad er CO2-lagring og hvordan foregår det?

Illustration: Danske Rederier
Illustration: Danske Rederier

I 2030 skal CO2-fangst skaffe reduktioner på mindst 3,2 millioner tons CO2. Derfor har regeringen mandag fremlagt et nyt udspil, som skal sætte fart på udviklingen af en dansk industri for fangst og lagring af CO2. Men hvad er det nu lige CO2-lagring går ud på, og hvorfor skal de gøres?

Offentliggjort Sidst opdateret

En industri for CO2-fangst og lagring er under opsejling i Danmark. Den første udbudsvinder af CCUS-puljen er fundet, tre storskalalagringstilladelser er givet, og den første internationale aftale om lagring i Danmark er underskrevet.

Men med et nyt udspil, som klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard mandag præsenterede, sættes der nu for alvor vind i sejlene for udviklingen af fangst og lagring af CO2 i Danmark. Men hvad er det nu lige CO2-lagring går ud på, og hvorfor skal de gøres?

CCS er forkortelsen for Carbon Capture and Storage, som betyder opsamling og lagring af CO2, og det sigter imod at reducere CO2-udledninger til atmosfæren fra afbrænding af kul, gas og biomasse.

CCS-teknologierne er først og fremmest rettet imod opsamling af CO2 fra kul– eller gasfyrede kraftværker og store industrivirksomheder. Princippet består i, at CO2 via en række tekniske processer opsamles på kraftværket, hvorefter den opsamlede CO2 komprimeres, transporteres og endelig pumpes ned i undergrunden med henblik på permanent lagring.

Anvendelse af CCS har sit udspring i Norge i 1996, hvor Statoil begyndte at opsamle CO2 fra Sleipner feltet i den norske del af Nordsøen med henblik på lagring i undergrunden. Teknologien har sit største potentiale i forbindelse med energifremstilling på kul og i visse industrielle sammenhænge, hvor energiforbruget er højt som eksempelvis cementproduktion, jern- og stålfremstilling og raffinering af olieprodukter.

I den nuværende situation står flere rederier klar i kulissen, og hos Danske Rederier håber man, at det kan blive et centralt forretningsben for flere rederier. Derfor mener Danske Rederier, at der bør være et ”T” for transport med i forkortelsen, så CCS bliver til CCTS. (Carbon Capture, Transport and Storage).

Er det hele stadig en smule forvirrende, så se videoen her

Stærk aftale om CO2-lagring, @DanJoergensen – Husk T'et for transport i CCTS, og lad os komme i gang https://t.co/Z3sDN878l9 #dkpol pic.twitter.com/blyTroiR0f

Powered by Labrador CMS