Første tilladelser til CO2-lagring i den danske del af Nordsøen er givet

Listen over, hvad den danske undergrund kan bruges til, bliver kun længere og længere. Siden 1970’erne har vi hentet olie, gas og andre råstoffer fra den danske undergrund.

50 år senere vender vi processen på hovedet og begynder i stedet at bruge undergrunden som et lager for den CO2, vi og andre lande producerer – og nu gør vi det i storskala.

De første tilladelser til CO2-lagring i storskala er netop faldet på plads, og de er gået til virksomhederne INEOS og Wintershall DEA samt TotalEnergies, som anslår, at op mod 13 millioner tons CO2 årligt vil tage turen ned i den danske undergrund fra 2030. Det oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

Læs også: Danske Rederier jubler – ‘Døren sparket ind for CCS-eventyr i Nordsøen’

“Den danske undergrund har åbnet dørene til et nyt, grønt erhvervseventyr med en kundebase, der strækker sig over hele Europa. Vi kan endelig komme i gang med den del af arbejdet, der giver jord under neglene, sender CO2 ned i undergrunden og hjælper os med at nå vores klimamål. Industrialiseringen af CO2-lagring betyder, at det nu bliver større, end vi selv kan gøre det, og at det bliver billigere for os at nå vores klimamål,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

Med tilladelserne kan arbejdet sættes i gang med det samme.

Fakta
• INEOS og Wintershall DEA har med Project Greensand vurderet, at de kan lagre 1,5 millioner tons CO2 om året inden udgangen af 2025 og op mod 8 millioner i 2030.
• De samlede investeringer i Project Greensand er 455 millioner kroner. Af dem har staten investeret 206,61 millioner kroner.
• TotalEnergies forventer med Bifrost at kunne lagre mere end 5 millioner tons CO2 om året fra 2030. De undersøger muligheden for at udvide.
• De samlede investeringer i Bifrost er 157 millioner kroner. Af dem har staten investeret 75,68 millioner kroner.