Et skridt tættere på ETS for skibsfarten
EU’s kvotehandelssystem er et skridt nærmere at blive ført ud i livet. I nat blev Ministerrådet enige om deres holdning til ETS’en, og nu er vejen banet for de endelige forhandlinger i efteråret mellem Ministerrådet, Parlamentet og Kommissionen.
Mange bække små gør en stor å, og med en mastodont som EU’s kvotehandelssystem skal der mange vigtige mellemregninger til, før man når målet. Samtidig er der også mange forskellige interesser og hensyn på spil.
Natten til onsdag blev der sat to streger under endnu en vigtig mellemregning, da EU’s ministerråd fik lagt deres holdning til ETS’en fast på et møde i Luxembourg.
Mange andre industrier har været omfattet af ETS’en gennem mange år, men det er første gang, at skibsfarten bliver underlagt en pris på udledningerne. Skibsfarten er alt andet lige noget mere kompliceret at regulere end eksempelvis fabrikker på land. Skibene flytter sig og opererer ofte globalt. Dertil kommer en særlig ejerstruktur, som fordrer fokus på håndhævelse.
Derfor har Danske Rederier været tæt involveret i arbejdet, da forslaget blev skrevet og nu forhandlet i Parlamentet og Rådet. Og to helt centrale stik er blevet hevet hjem:
”Vi har to overordnet prioriteter, nemlig at ETS’en skal drive reelle reduktioner samt kunne håndhæves. Det synes jeg afspejles i den position, som medlemslandene nu er blevet enig om”, siger direktør for klima, miljø og sikkerhed i Danske Rederier, Maria Skipper Schwenn.
”En af de vigtigste ting, Rådet har taget til sig, er, at man forholder sig til brændstoffers fulde klimaaftryk og samtlige drivhusgasser hele vejen fra produktion til afbrænding. Det er vigtigt, da de nye e-fuels er dyrere, og derfor skal det kunne betale sig, at anvende vedvarende energi i produktionen. Det vil være med til at understøtte udviklingen og brugen af e-fuels, som også er grundstenen i Danmarks PtX-strategi og ikke mindst de seneste politiske aftaler om udvidelse af havvind. Dejligt, at man fra dansk side lykkedes med at løfte et svært emne op på dagsordenen,” siger Maria Skipper Schwenn.
At anvende livscyklusperspektivet giver god mening for langt de fleste, men skibsfarten er kun en lille del af den samlede ETS forhandling, som tæller alt fra bygninger og vejtransport til energitung industri og kraftværker.
Der har således ikke været politisk modstand, men nærmere manglende appetit af hensyn til kompromiset indenfor andre svære områder som eksempelvis bygninger og kraftværker. Derfor bliver det først fra 2026, at man vil se på klimaaftrykket i hele brændstoffernes livscyklus.
”Tidligere var livscyklusperspektivet et fremmedbegreb. Det har vi været med til at ændre og indføre fra 2026, og det skal vi tage som en sejr. Desuden er det et klart skridt i den rigtige retning, at man har besluttet at åbne for at medtage andre drivhusgasser end blot CO2. Det betyder, at man fremtidssikrer reguleringen og ikke for eksempel fremmer brugen af naturgas og infrastruktur hertil,” siger Maria Skipper Schwenn.
I efteråret begynder de endelige forhandlinger om kvotehandelssystemet. Det er Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen og EU’s Ministerråd som ved trilog-forhandlingerne skal færdigforhandle kvotehandelssystemet, som indtil videre skal træde i kraft i 2023.
”Dagens beslutning i Ministerrådet betyder ikke, at ETS reglerne nu er mejslet i granit, men at man skal være forberedt på, at kravene kommer. Nu kender vi forhandlingsoplæggene fra både Parlamentet og Rådet og vi vil fortsat arbejde for vores mærkesager og fremfor alt, at skibsfarten ikke bliver ‘ofret’ i et større kompromis i en sen nattetime,” siger Maria Skipper Schwenn.
Her vil Danske Rederier igen gøre sin holdning gældende omkring, hvem der bærer ansvaret for betalingerne af CO2-kvoter i et kontraktmæssigt forhold. Her er det Danske Rederiers holdning, at det bør de involverede i kontrakten selv afklare uden indblanding fra anden side.
