Jagten er sat ind – Kolding Havn søger ny direktør
Kolding Havn har åbnet op for ansøgningerne til den ledige stilling som ny havnedirektør i den sydjyske havneby.
Kolding Havn har store ambitioner og derfor har venter der den kommende havnedirektør et stort og spændende stykke arbejde i den sydjyske havneby.
Med sin placering midt i Danmark som et trimodalt transportcenter tæt på det europæiske jernbane- og motorvejsnet har havnen gode forudsætninger for at indgå nye partnerskaber og skabe vækst, og samtidig har havnen og dens lejere store ambitioner i forhold til den grønne omstilling og sigter mod at blive CO2-neutral i 2030.
Derfor har Kolding Havn nu sat alle sejl ind for at finde den helt rette person til at løfte de mange opgaver, som den nye havnedirektør skal holde snor i. Det oplyser de på facebook.
I videoen kan du høre formanden for bestyrelsen, Birgitte Munk Grunnet, direktør for Svane Shipping A/S, Jesper Hansson, og driftsleder på havnen, Johnny Sørensenm fortælle om deres forventninger til den kommende havnedirektør.
Du kan læse hele stillingsopslaget på linket her.