Domstol tvinger oliegigant til at nedbringe CO2-udslip

Arkivfoto: Shell

Oliegiganten Shell er blevet beordret til at nedbringe sit CO2-udslip markant. Det har en hollandsk domstol slået fast.

Offentliggjort Sidst opdateret

Oliegiganten shell er hoppet med på vognen med at nedbringe sit CO2-udslip, hvor selskabet har sat et mål om at reducere 20 procent i 2030 sammenligned med sine udledninger i 2016. Men det er ikke godt nok. Det mener en hollandsk domstol, som nu kræver en reduktion på hele 45 procent. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er 17.000 hollandske borgere og syv miljø- og menneskeretsorganisationer, der står bag et sagsanlæg mod Shell, som de ikke mente bidrog til at nå de klimamål, der er fastsat i Parisaftalen, og nu har de altså fået rettens ord for, at det er korrekt.

“Shell har i mere end 50 år være klar over, at jagten på olie og gas forårsager klimaforandringer. Men selv om de udtrykt opbakning til Parisaftalen, har de planer om at udvide deres investeringer i og produktion af olie og gas. Det er uforeneligt med de globale klimamål,” siger Harjeet Singh, der er leder af klimaprogrammet ActionAids, som er en sammenslutning af de syv miljø- og menneskeretsorganisationer heribland Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke.

Afgørelsen i sagen har fået stor mediebevågenhed, da den kan bane vej for lignende retssager mod andre energiselskaber rundt om i verden.

I en kommentar skrev Shell onsdag, at selskabet venter at anke afgørelsen.

Powered by Labrador CMS