Fagforening: Søfarende lider under Corona-krisen
Manglende besætningsskifte, stærkt begrænsede muligheder for at gå i land og svigt i leveringen af forsyninger sætter sine spor på søfarendes sundhed og mentale helbred, siger Metal Maritime.
Flere undersøgelser peger i samme retning: Søfarende er hårdt pressede både arbejdsmæssigt, sundhedsmæssigt og mentalt som resultat af Covid-19 pandemien. I en af undersøgelserne svarer op mod 50 procent, at de overvejer at kvitte jobbet og omkring samme andel kan ikke anbefale en maritim karriere. Det skriver fagforeningen Metal Maritime i en pressemeddelelse.
De uden sammenligning største problemer, søfarende har oplevet under Covid-19 pandemien, er manglende besætningsskifte, stærkt begrænsede muligheder for at gå i land og svigt i leveringen af forsyninger. Resultaterne er udmattelse, overanstrengelse, fatigue samt usikkerhed, og for nogle har konsekvenserne direkte udmøntet sig i konflikter om bord. Flere har mistet jobbet, og for søfarende uden fast kontrakt har effekten været økonomisk alarmerende.
En oplevelse af at være blevet glemt og forladt er et gennemgående tema i besvarelserne fra de søfarende i alle fire undersøgelser.
40 procent har oplevet depression
Internationale maritime universiteter står for den største af de nu publicerede fire undersøgelser. Den blev gennemført i perioden fra 3. juli til 25. september sidste år. Undersøgelsen henvendte sig til søfarende, der var om bord på undersøgelsestidspunktet.
Forskerne fik i løbet af de 3 måneder knap 700 besvarelser på deres online-spørgeskemaer. Knap 10 procent af besvarelserne kom fra søfarende om bord på danskflagede skibe.
Omkring 40 procent af alle undersøgelsens deltagere angiver i besvarelserne, at de flere gange siden pandemiens udbrud har oplevet depression – tæt på hver eneste dag de seneste syv dage forud for besvarelsen. Og mere end halvdelen angiver, at de føler angst og har søvnproblemer.
Langt den overvejende del af besvarelserne er fra mænd, 93,3 procent, mens 5,1 procent er fra kvinder. Fordelt på nationaliteter udgør 32 procent filippinere, 7,7 procent svenskere efterfulgt af søfarende fra Danmark på 7,3 procent og Tyskland også 7,3 procent Søfarende fra Ukraine udgør 5,5 procent. og 3,3 procent er fra Indien. I gennemsnit har deltagerne 17,7 års anciennitet til søs – og langt den overvejende andel af besvarelserne, 75,2 procent, kommer fra officerer.
Ved besvarelsen af spørgeskemaerne havde deltagerne været om bord mellem en og 18 måneder – mens tiden om bord udregnet i gennemsnit udgjorde fire måneder. Undersøgelsen er foretaget af følgende fire universiteter: University of Queensland, Australien, Royal Holloway University of London, UK samt Uppsala University og World Maritime University, begge fra Sverige.
Skamplet på det internationale samfund
– Internationalt står vi med en humanitær katastrofe, der her under anden bølge af pandemien i store dele er uløst. Det er en skamplet på det internationale samfund, og ingen kan undskylde sig med uvidenhed om problemet. Internationalt har organisationer for søfarende – herunder ITF – og shippingverdenen gjort alt for at få fokus på krisen og få den løst, siger Ole Philipsen, der er formand for Metal Maritime, og fortsætter:
– Myndigheder, stater og regeringer kunne have forhindret, at det kom så vidt. Få lande har gjort noget. Danmark er heldigvis i front med konstruktive tiltag med etablering af hub for besætningsskifte i Kastrup Lufthavn. Få andre lande gør det samme, men der er desværre fortsat meget langt mellem lyspunkterne.
I UK har Solent University gennemført en spørgeundersøgelse blandt 216 britiske søfarende. I Kroatien har Universitetet i Zadar på opfordring i april og maj gennemført et omfattende studie med deltagelse af godt 750 søfarende. Kroatiske søfarende står her for størstedelen af besvarelserne med op mod 30 procent – herefter op mod 10 procent fra Tyrkiet, otte procent fra Filippinerne, mens Rumænien og UK begge er repræsenteret med hver fem procent.
Den fjerde og sidste undersøgelse, der blev præsenteret på webinaret, var fra Loyds Register, der indsamlede besvarelser i perioden juni-september. Ud over søfarende deltog også kontorpersonale fra shippingindustrien i dette projekt. For de søfarendes vedkommende ligger konklusionerne på linje med de øvrige.
Anbefalinger og opfordringer
Rapporten “Seafarers’ experiences during the COVID-19 pandemic”, fra de fire samarbejdende maritime universiteter, afslutter med konkrete og håndgribelige anbefalinger til såvel rederier som det internationale samfund.
Rederierne opfordres til først og fremmest at sikre opretholdelse af de søfarendes sikkerhed og sundhed herunder også adgang til lægebehandling om bord. Og som næste punkt at sikre besætningsskifte, der tager højde for alle eventualiteter.
Anbefalingerne til stater, regeringer og myndigheder globalt er som første prioritet en anerkendelse af søfarende som nøglemedarbejder for at facilitere besætningsskifte, tillade landgang og skaffe adgang til landbaserede services for søfarende.
Listerne med anbefalinger er omfattende og indeholder også understregning af, at enhver flag-og havnestat, der har ratificeret MLC, som minimum forventes selv at overholde konventionen.
– Søfarende har trukket det store læs, siden verden lukkede ned i marts sidste år. Uopholdeligt har søfarende sørget for, at vi alle har helt livsnødvendige forsyninger. Og verdenssamfundets svar har været ligegyldighed, selv om løsningerne ikke har krævet raketvidenskab. De menneskelige omkostninger er kolossale, bemærker Ole Philipsen.
