Trods succes: Nej tak til gratis færger i år

Den nye færge Lilleøre. Arkivfoto: Jens Nørgaard
Den nye færge Lilleøre.
Offentliggjort Sidst opdateret

Onsdag mødtes en række parter til høring i Folketinget for at diskutere, hvordan dansk turisme og oplevelsesøkonomi skal kompenseres i dette års sommerpakke, og endnu engang var prisen på færgebilletter på dagsordenen.

Men Samsøs borgmester Marcel Meijer (S), som deltog i høringen, er ikke én af tilhængerne af forslaget, selvom danskerne ellers valfartede på ø-besøg sidste sommer.

– Kunderne var tilfredse, men aktørerne har haft rigtig svært ved at slå til. De har ikke kunne give den service, de egentligt vil være bekendt og har også været nødt til at afvise nogle kunder, siger Marcel Meijer (S) til TV2 Østjylland.

Sidste års gratis færger skabte nemlig så stor efterspørgsel, at både færger og øsamfund ikke kunne følge med interessen, hvor hele 70 procent flere passagerer steg ombord på færgen mellem Hou og Sælvig i juli 2020 sammenlignet med året inden.

I stedet foreslår borgmesteren at bruge de samme færgepriser i højsæsonen som i lavsæsonen.

Powered by Labrador CMS