Krav om mundbind på færger og i den kollektive trafik forlænges

De gældende coronarestriktioner for blandt andet krav om mundbind eller visir på danske færger og i den kollektive trafik forlænges til udgangen af denne måned.
Efter indstilling fra Epidemikommissionen og godkendelse i Epidemiudvalget forlænges de gældende coronarestriktioner på Transportministeriets område til og med den 31. januar 2022.
Det betyder, at følgende restriktioner forlænges til og med den 31. januar 2022.
- Krav om mundbind eller visir i den kollektive trafik mv.
- Krav om coronapas og mundbind eller visir for køreundervisning og køreprøver
- Forbud mod indtagelse af alkohol i busser
- Krav om coronapas i fjernbusser, InterCity-tog og InterCityLyn-tog (herunder de internationale tog til/fra Tyskland) og krav om siddepladser i fjernbusser