Fortsat forbud mod landgang fra krydstogtskibe
Selvom krydstogtindustrien så småt er begyndt at starte op igen, så har regeringen forlænget forbuddet mod landgang fra skibene.
Krydstogtskibene kunne fra sidste weekend atter lægge til kaj ved de danske havne, men passagererne må fortsat kigge langt efter tilladelsen til at gå i land.
Tidligere lød meldingen, at Danmark igen ville lade krydstogtpassagerer gå i land fra mandag den 14. april, men nok engang er tilladelsen udsat.
Den nye dato er foreløbig sat til den 26. juni. Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke i en bekendtgørelse.
Også rejserestriktionerne for en række lande forventes at lempes fra den 26. juni.