Søfartsstyrelsen sætter stopper for coronarestriktioner

Foto: Samsø Kommune

Passagerer i biler under overfarten på overfart med Samsø Rederi ændres med øjeblikkelig virkning til kun at gælde for 10 biler per afgang. Det skriver rederiet på deres hjemmeside.

Offentliggjort

Normalvis er det ikke tilladt at blive i sin bil under færgeoverfart. Men muligheden for at blive siddende blev indført af hensyn til at begrænse risikoen for smitte med coronavirus mellem passagererne på færgerne hos Samsø Rederi, og op til 50 personbiler per overfart har den senere tid benyttet sig af muligheden.

Men den går ikke. Det siger Søfartsstyrelsen efter et kontrolbesøg hos rederiet. I tilfælde af uheld kan det nemlig være alt for farligt, hvis mange passagerer opholder sig på vogndækket, og derfor har styrelsen nu givet forbud mod at lade flere end 10 biler benytte sig af servicen.

Derfor bliver rederiets passagertal nu skåret med 25 procent, da flere nu skal tage ophold på salondækket. Samtidig bliver de 10 passagerbiler, med mulighed for overfart på bildækket forbeholdt folk med bopæl på Samsø, der har særlige beskyttelses behov.

Hvis alle foreløbigt 10 vogndækspladser ikke er optaget af samsinger, kan man som almindelig rejsende, med særlige beskyttelsesbehov benytte disse. Det gøres ved at ringe tidligst en time før planmæssig afgang og forhøre sig, om der skulle være en ledig plads med ophold på vogndækket.

Powered by Labrador CMS