Enkelt corona-tilfælde sender MSC-skib i karantæne

Arkivfoto: MSC

Et enkelt tilfælde af coronavirus ombord på containerskibet MSC Lauren har sendt hele skibet i 15 dages karantæne.

Offentliggjort

Et besætningsmedlem ombord på det 12.500 teu store Panama-flagede containerskib MSC Lauren blev den 21. september testet positiv for covid-19. Derfor er hele skibet nu sendt i 15 dages karantæne.

Skibet havde netop lagt til havn i Peru, da den positive test dukkede op, og alle ombord på det store fartøj er nu tilbageholdt ud for Chiles kyst, indtil karantænen er overstået.

Ifølge rederiet har alle kunder, der har last ombord på skibet, fået besked om, at deres last ikke vil blive losset, før karantænen er afsluttet.

Powered by Labrador CMS