Se videoen: Her kolliderer bulk carrier med portalkran
Den polske bulk carrier Irma ramte i sidste uge en portalkran under et havneanløb i Puerto Moin på Costa Rica.
Det er altid godt at kende højden på både sit eget skib og eventuelle broer eller portalkraner, man skal sejle under. Det må siges at være læringen, som skibsføreren af den polske bulk carrier Irma tager med sig fra torsdagens anløb af den costarikanske havn Puerto Moin.
Som man kan se på videoen, så endte to af skibets kraner nemlig med at kollidere med den ene af portalkranerne på land, hvilket skabte store skader på kranerne ombord på Irma.
Portalkranen på kajen slap derimod med mindre knubs, og havde derfor ingen problemer med at genoptage driften kort efter.
Den 35.000 dwt-store store bulk carrier ligger der imod fortsat ved havnen i Costa Rica.