Kinesiske hackere fortsætter cyberangreb på indisk havn

Image: Clint Patterson.
Image: Clint Patterson.

Kinesiske hackere har stadig adgang til netværket på en af Indians vigtigste havne oven på et stort cyberangreb. Det siger et amerikansk cybersikkerhedsfirma.

Offentliggjort

Det amerikanske cybersikkerhedsfirma, Recorded Future, der den 10. februar advarede Indiens Computer Emergency Response Team om truslen fra en statsstøttet kinesisk hackergruppe, siger, at hackerne stadig har mindst én forbindelse åben til havnens netværk.

“Der er stadig en aktiv forbindelse mellem angriberen og den angrebne … Det sker stadig,” siger Chief Operating Officer hos Recorded Futures, Stuart Solomon.

Virksomheden siger, at den kinesiske statsstøttede hackergruppe har målrettet op mod ti enheder i Indiens elnet og to af dets største havne.

”Uden noget bevis er bagvaskelse af en bestemt side uansvarlig opførsel og en dårlig intention.” Sådan lyder svaret på anklagen fra talsmand for det kinesiske udenrigsministerium, Wang Wenbin, der altså slår fast, at kineserne ikke har noget at gøre med hackergruppen.

Cyberangrebet på Indiens infrastruktur har fundet sted siden midten af ​​sidste år og fører tilbage til et voldsomt sammenstød mellem indiske og kinesiske soldater ved en grænsepost i Himalaya.

Powered by Labrador CMS