Under halvdelen af IMO deler Danmarks klimaambitioner

Danske Maritime har igen forladt forhandlingsbordet i IMO med skuffede forventninger. Betragtet med den maritime industris briller er det utilfredsstillende, at IMO’s miljøkomité, MEPC, ikke formår at skabe regulering, som følger med industriens behov og heller ikke med de krav, som Paris-aftalen indeholder. Dette på trods af de udfordringer, som seneste IPCC rapport desværre igen har sat streg under: Klimaforandringerne med vandstandsstigninger, mere hyppige cykloner og afsmeltning, som har alvorlige konsekvenser for f.eks. mindre østater, udviklingslande og hele samfund i Arktis.

For mange af de nødvendige teknologier har vi allerede klar på hylden, og det er på den baggrund, at vi fra dansk side er blandt de lande, der ønsker en nuludledningsstrategi allerede i 2050. Denne ambition bakkes nu op af omkring 50 lande, og det er meget positivt, at Japan, USA og Canada nu også er med. Til gengæld er det problematisk, at de resterende ca 100 lande ikke er.

“Samtidigt er det vores vurdering, at den fælles forskningsfond, som vi i årevis har efterspurgt, næppe heller kan realiseres hurtigt. På trods af det store teknologiske boost, som en international maritim fond kunne give, er der ikke opbakning til at kanalisere penge den vej. Det er virkelig en skam, for blandt andet i Danmark kunne vi rykke endnu hurtigere med målrettet finansiering – til glæde for alle lande på længere sigt, når teknologierne kan udbredes,” siger Jenny Braat, adm. direktør hos Danske Maritime.

Nu har IMO givet sig selv et ekstra år til at få hævet ambitionerne og få revideret planer og målsætninger, så dette efter planen lander i juli næste år. Det kan måske bidrage til at få zoomet mere målrettet ind på de mest lovende teknologier. Men det er ikke en uproblematisk proces, selv om Danske Maritime naturligvis håber at se markante forbedringer, så vi som branche lever op til Paris-aftalens målsætninger. For skibsfartens drivgasemissioner stiger fortsat, så noget skal gøres, og det er nødt til at være markant.

Netop denne pointe blev på mødet i MEPC fremhævet af flere lande, fordi følgerne af klimaforandringer påvirker os alle og – ikke mindst – de kommende generationer. Men når kravet i IMO er konsensus-baserede beslutninger bliver det svært. Her skal FN´s principper om ”No one left behind” og ”Common but differentiated responsibilities” indtænkes, når man vurderer følgerne af ændringsforslag m.m. Og vi står forhandlingsmæssigt med en kæmpe udfordring, forklarer Jenny Braat.

“Nogle lande og øriger ønsker økonomisk kompensation. Nogle udviklingslande ønsker ikke regulering og vil ikke betale for industrilandenes høje emissioner og det klimaproblem, disse har skabt over mange generationer. Og endelig ønsker I-landene ikke at skulle betale og gennemføre den grønne omstilling alene, ligesom de heller ikke ønsker at dele know-how samt forsknings – og udviklingsresultater med andre. Således er banen kridtet op, og jeg er desværre ikke optimist i forhold til at få mere tempo på processerne, selv om verden har brug for det,” siger Jenny Braat.

Selv hyppigheden for møder var der stor uenighed om. Flere ambitiøse lande – som Norge – ønskede to mellemliggende møder om drivhusgas inden MEPC 79, mens andre – her i blandt Kina – slet ikke ønskede flere møder inden næste MEPC. Dette viser en stor forskel i viljen til at arbejde for en mere ambitiøs strategi og dermed en mulighed for at skabe international regulering som kan understøtte den teknologiske udvikling, der går ekstremt hurtigt i disse år.

Men på seneste møde blev ønsket om hyppigere mødefrekvens ganske enkelt blokeret, og derfor er målet om en vedtagelse af den reviderede strategi på næste møde og endelig godkendelse på MEPC 80 langt fra sikkert. Dette er helt uacceptabelt, mener Jenny Braat.

“Vi må tage ansvaret på os og agere ansvarsbevidst. Det kan en revision af IMO’s strategi hjælpe til, så jeg ser frem til, at der for alvor sker noget. For hvis den grønne omstilling skal tage fart, har vi i industrien brug for tydelige og faste pejlemærker, så virksomhederne tør at foretager langsigtede investeringer og dermed rykke forskning & udvikling samt implementering af nye klimavenlige teknologier op i gear,” siger Jenny Braat.

Men revisionsprocessen er trods alt i gang, om end med mange forskellige ønsker, hvor der forhandles om både de tekniske og økonomiske krav og incitamenter. Med afsæt i stor uenighed om ambitionsniveauet fremførte Argentina en række forslag, som angiver en mulig vej frem – dog med mange hensyn og elementer som har sin pris. Blandt andet hensyntagen til samtlige til MEPC fremsendte forslag, en fair og balanceret omlægning samt øget samarbejde og facilitering fra IMO’s side.

Disse bløde tiltag var det eneste, der opnås enighed om, mens en mulig CO2-afgift, en udviklingsfond og selve ambitionsniveauet fortsat er uafklaret. Så alt i alt er der lang vej endnu.

MEPC 79 er planlagt til den 12. til 16. december 2022 og MEPC 80 fra den 3. til 7. juli 2023.