Danmark lancerer verdens første digitale skibsregister
Danmark har i denne uge søsat verdens første digitale skibsregister. Det skal få bugt med bøvlet papirarbejde og højne sikkerheden i forhold til skibsregistrering.
Der er i dag over 6000 skibe registreret i de danske skibsregistre, og den praktiske indregistrering af skibe og ændring af registreringer i forbindelse med eksempelvis ejerskifte er indtil nu foregået manuelt.
Derfor har Søfartsstyrelsen i denne uge lanceret det nye digitale skibsregister, der skal lette arbejdsbyrden med hurtigere og mere effektive arbejdsgange for alle, der er involveret i registreringen af et skib i Danmark.
Samtidig bidrager systemet med et ekstra lag af sikkerhed og kontrol i forhold til skibsregistrering.
“Digitalisering er et centralt omdrejningspunkt for fremtidens skibsfart. Lanceringen af det digitale skibsregister i dag er et væsentligt initiativ i den forbindelse. Det digitale skibsregister gør op med manualt papirarbejde og har stort potentiale til at effektivisere og lette de administrative byrder for rederier ved skibsregistrering og skibshandel,” siger vicedirektør i Søfartsstyrelsen, Niels Peter Fredslund.